Din reklame her?

Kontakt os i dag for at høre mere om mulighederne.

Læs mere
Endelig vedtagelse30. maj 2024L 161

Om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag.

Vedtaget

Sådan stemte salen

ForImodHverkenFraværImod egen partilinje

Pladserne er Tidernes egen faste sortering (parti fra venstre mod højre, derefter navn), så hvert medlem sidder samme sted ved hver afstemning. De svarer ikke til de fysiske pladser i salen.

Resultat

For

87

Imod

20

Hverken

0

Fravær

72

Forslaget blev vedtaget. For stemte 87 (S, V, DD, LA, M, KF, RV og UFG), imod stemte 20 (SF, EL, DF og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Stemmefordeling pr. parti

ForImodHverken / fravær
Stemmefordeling pr. parti: for, imod, hverken for eller imod samt fravær.
PartiForImodHv.Frav.
S330014
V14007
DD9006
LA8006
M7006
SF0705
Uden for folketingsgrupperne4306
EL0504
KF5004
RV4003
ALT0302
UFG3002
DF0203
IA0001
JF0001
SIU0001
SP0001

Om sagen

Nummer
L 161
Type
Lovforslag
Status
Stadfæstet

Lovforslaget følger af lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag, der trådte i kraft den 1. januar 2024, og som bl.a. medfører, at årslønnen stiger, når beskæftigede arbejder 1 dag mere i 2024, hvilket bidrager til en automatisk højere regulering af indkomstoverførslerne i 2026 og dermed et højere ydelsesniveau. Det skyldes, at reguleringen af indkomstoverførslerne følger udviklingen i årslønnen på det private arbejdsmarked 2 år forskudt. Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) ønsker med lovforslaget at neutralisere virkningen på indkomstoverførslerne fra de beskæftigedes stigende arbejdstid som følge af afskaffelsen af store bededag som helligdag. Med lovforslaget foreslås det at gennemføre en 1-årig korrektion af reguleringen af en række indkomstoverførsler på Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Undervisningsministeriets, Udlændinge og Integrationsministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Lovforslaget indebærer, at der vil skulle fradrages en procentsats på 0,45 i den årlige regulering af indkomstoverførslerne. Dette svarer til løntillægget fra arbejdsgiveren for personer med en fast månedsløn eller fast løn for en anden periode ved den ekstra arbejdsdag. Forud for fremsættelsen af lovforslaget er forliget bag "Aftale om ny regulering af folkepension og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere" (S, V, M, SF, LA, K, RV, ALT og DF) blevet opsagt. Samtidig er su-forliget (S, V, M, SF, LA, K, RV og DF) i forbindelse med aftalen om en ny su-reform fra 2023 blevet opsagt. Lovforslaget vil som følge af forligsbindingerne først træde i kraft efter et folketingsvalg. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. december 2026 med virkning for finansåret 2027. Det foreslås dog, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at kunne sætte loven i kraft tidligere, hvis der har været et folketingsvalg tidligere.

Stemte imod egen partilinje

Ingen brød med partilinjen

Alle afgivne stemmer fulgte flertallet i medlemmets egen folketingsgruppe. Læs metoden.

Kilder & links

Se sagen på Folketinget.dk

Data fra Folketingets Åbne Data

Din reklame her?

Kontakt os i dag for at høre mere om mulighederne.

Læs mere