Om tallene: metode og forbehold
Høringsmonitoren bygger på Høringsportalen, Civilstyrelsens officielle portal for statslige høringer. Her forklarer vi, hvad tallene dækker, hvad de ikke dækker, hvordan høringssvarene udledes af dokumenterne, og hvordan afsendere kobles til virksomhedssiderne.
Kilden
Alle høringer i Høringsmonitoren kommer fra Høringsportalen (hoeringsportalen.dk), som Civilstyrelsen driver. Portalen samler statslige høringer fra ministerier og styrelser med struktureret metadata: myndighed, høringstype, områder, frist og de tilhørende dokumenter. Tiderne henter data via portalens offentlige ATOM-feeds, som portalen selv stiller til rådighed med opfordringen "brug dem frit", og hver høring linker til den originale side på portalen, så alt kan efterprøves ved kilden.
Kun statslige høringer: fravær er ikke fravær af høringer
Høringsportalen dækker statslige høringer. Kommunale høringer (fx lokalplaner) og regionale høringer offentliggøres andre steder og indgår ikke i Høringsmonitoren. At en myndighed, et område eller en organisation ikke optræder, betyder derfor ikke, at der ikke føres høringer eller afgives svar. Portalens arkiv rækker tilbage til 2004; Tiderne backfiller arkivet gradvist, og monitoren dækker i første omgang indeværende og forrige folketingsår. Bevægelser i månedstallene kan afspejle dækningsgraden snarere end lovgivningsaktiviteten.
Hvornår opdateres tallene?
Nye og ændrede høringer hentes via en delta-synkronisering hver 30. minut i arbejdstiden, og et ugentligt konsistens-pas gennemgår hele bestanden og fanger eventuelle huller, fx høringer der er arkiveret eller har fået nye dokumenter, uden at feedet viste det.
Sådan udledes høringssvarene
Høringsportalen udstiller ikke høringssvar som strukturerede data, kun som dokumenter på sagen. Tidernes svar-motor overvåger derfor ændringer i hver hørings dokumentliste (et dokument-diff): når der dukker høringssvar og høringsnotater op, registreres afsenderne og svarene derfra. Antallet af afsendere afhænger dermed af, hvad myndigheden selv har offentliggjort på sagen, og svar, der ikke offentliggøres, indgår ikke.
Sådan kobles afsendere til virksomhedssiderne
Høringssvarene indeholder ingen CVR-numre, så koblingen sker på navnet, med streng disciplin: et entydigt eksakt navnematch inklusive selskabsform kobles automatisk; usikre navneligheder kobles først efter manuel redaktionel godkendelse; og under den tærskel vises afsenderen som ren tekst uden link. "Politisk aktivitet"-sektionen på virksomhedssiderne viser kun, hvad Høringsportalen selv har offentliggjort, med link til høringen.
Privatpersoner navngives aldrig
Privatpersoner afgiver også høringssvar, og deres navne kan fremgå af kildedokumenterne. Tiderne aggregerer privatpersoners svar som et antal og navngiver dem aldrig, hverken på høringssiderne, i statistikken eller i artikler. Kun organisationer og myndigheder vises med navn.
Holdningskategorier og resuméer
Hvert høringssvar kategoriseres som Støtter, Kritisk, Blandet eller Neutral. Kategorierne er groundede i selve svarteksten: de beskriver kun svarets forhold til forslaget og er data, ikke Tidernes vurdering. Resuméerne af høringer og høringssvar er genereret af Tidernes AI ud fra kildedokumenterne og deklareres som AI-genererede (EU AI Act art. 50). De gennemgår kun, hvad materialet selv indeholder, og hvert svar linker til kildedokumentet, så kategorisering og resumé kan efterprøves.
Kilde og attribution
Kilde: Høringsportalen (Civilstyrelsen). Tiderne viser metadata og egne resuméer med link til den originale høring og deklarerer hentetidspunktet; PDF'er og øvrige dokumenter re-hostes ikke, men åbner hos portalen. Alle aggregater kan genskabes fra kilden.