Om tallene: metode og forbehold

Hvor tallene kommer fra

Alle tal hentes fra DMI's Climate Data API under Frie Data-ordningen. Kommuneværdierne er DMI's egne beregninger for hver af de 98 kommuner, og landsværdierne er DMI's landsdækkende serier. Vi indtager et redaktionelt udvalg af parametre: middeltemperatur, højeste og laveste temperatur, nedbør, solskinstimer, middelvind, kraftigste vind, tørkeindeks og lynnedslag.

Dagsværdier for i går publiceres af DMI natten efter, og månedsværdier beregnes løbende gennem måneden. DMI kvalitetssikrer månederne cirka midt i den efterfølgende måned; indtil da markerer vi tallene som foreløbige.

Serierne starter i 2011

DMI's kommune-serier er grid-baserede og går tilbage til den 1. januar 2011, og det samme gælder landsserien i dette API. Derfor siger vores rekord-tekster altid "siden 2011", aldrig "nogensinde". Danmarks absolutte rekorder (som varmerekorden fra 1975) ligger i DMI's stationsmålinger og indgår ikke i dette arkiv.

Normal-referencen er egenberegnet

DMI's officielle klimanormal 1991-2020 findes ikke pr. kommune i Climate Data API'et. Når vi skriver "mod normalen", mener vi derfor Tidernes egen reference: gennemsnittet af samme kalendermåned over alle fulde år i arkivet (2011 og frem). Referencen genberegnes, efterhånden som arkivet vokser, og vi kræver mindst tre års data, før en normal overhovedet vises. Det er en kortere og lidt varmere referenceperiode end 1991-2020, og afvigelser kan derfor ikke sammenlignes én til én med DMI's normalopgørelser.

Rekorder og notabilitet

Rekord-detektoren er deterministisk: en månedsværdi sammenlignes med alle tidligere værdier for samme kalendermåned i samme kommune, en årsværdi med alle tidligere år, og dagsværdier med de historiske månedsekstremer. Der genberegnes aldrig bagud: en rekord var en rekord med det arkiv, der fandtes, da den blev registreret. Rekorder bliver kun til nyhedssignaler, når arkivdybden bærer påstanden.

Kraftig regn på et døgn kalder vi bevidst ikke skybrud: DMI's skybrudsdefinition er 15 mm på 30 minutter, og det kan døgndata ikke afgøre. Nedbørs-døgnrekorder kræver dagsdata, som vi kun har fra 2024 og frem, så de rapporteres ikke som rekorder.

Arkiv, ikke prognose

Klimabarometret handler udelukkende om vejret, der allerede er målt. Vejrudsigten bygger på prognoser fra MET Norway og er et helt andet datalag. Vi blander aldrig de to: arkivtal er observationer, prognoser er forudsigelser.

Vi rapporterer afvigelser som tal med reference. Om en varm måned skyldes klimaforandringer, er et attributionsspørgsmål, som kræver videnskabelige studier, og det claim laver databarometret ikke.

Kilde og genbrug

Kilde: DMI (Frie Data). Data er offentligt tilgængelige under DMI's vilkår for Frie Data, som kræver kildeangivelse. Du kan bygge dine egne klimagrafer og indlejre dem på din side med Grafdesigneren.