Alarmtelefoner nede på to jyske hospitaler nu

To jyske hospitaler er blevet ramt af et omfattende nedbrud i de bærbare alarmtelefoner, som personale bruger til akutte kald, overvågning og intern alarmering. Først blev omkring 550 enheder på de psykiatriske afdelinger på Aarhus Universitetshospital sat ud af drift, og siden er også Regionshospitalet Gødstrup blevet ramt, hvor 1.254 telefoner ifølge DR er påvirket. ^[1]

Konsekvensen er ikke, at behandlingen er stoppet, men at hospitalerne er tvunget over i nødberedskab. I Aarhus har medarbejdere på psykiatrien måttet bruge fløjter for at tilkalde kolleger. I Gødstrup er personalet gået over til nødtelefoner og til mere manuel overvågning via skærme, blandt andet for blodtryk og puls, i stedet for de mobile enheder, som normalt bærer alarmerne direkte ud til personalet.

Vil du læse artikler uden reklamer?

Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.

Hvorfor disse telefoner er så centrale

Området omkring Aarhus Universitetshospital i Skejby, Aarhus, Danmark.

Ascoms systemer bruges på mange hospitaler til at samle kliniske alarmer fra overvågningsudstyr, patientkald og akutte hændelser og sende dem videre til den relevante medarbejder eller det relevante team. Pointen er ikke bare at ringe, men at filtrere, prioritere og route alarmer, så de rette personer reagerer hurtigt. ^[2] ^[3]

Det er en vigtig funktion i et miljø, hvor hospitaler i forvejen kæmper med alarmtræthed. Internationale og leverandørbaserede data peger på, at en meget stor andel af kliniske alarmer ikke kræver handling. Derfor er de mobile alarmsystemer blevet en del af selve arbejdsgangen, ikke bare et ekstra lag teknologi. ^[4] ^[5]

Når systemet svigter, falder hospitalet tilbage på redundans: alternative telefoner, direkte visuel overvågning, fysiske kald og lokale nødprocedurer. Det er præcis det, der nu sker i Midtjylland.

Opdatering udløste nedbruddet

Ifølge de foreliggende oplysninger er problemet opstået i forbindelse med en teknisk opdatering af alarmtelefonerne. Ascom har oplyst, at tilsvarende opdateringer tidligere er gennemført uden problemer, og at virksomheden arbejder sammen med hospitalerne om at rette fejlen. ^[6]

Det er i sig selv ikke usædvanligt, at denne type systemer kræver opdateringer. De er tæt integreret med hospitalernes netværk, software, medicotekniske udstyr og sikkerhedslag. Opdateringer bruges typisk til at lukke fejl, sikre kompatibilitet og holde systemerne driftsstabile og cybersikre. Men sagen viser også den klassiske svaghed: Jo mere integreret infrastrukturen er, jo større bliver konsekvensen, når én central komponent fejler. ^[7]

Det store billede

Nedbruddet kommer på et tidspunkt, hvor beredskab i sundhedsvæsenet fylder mere, også i lyset af diskussioner om it-svigt, forsyningskriser og hybrid trussel. Det afgørende spørgsmål efter denne sag bliver derfor ikke kun, hvornår telefonerne virker igen, men om hospitalernes backup er stærk nok, når den digitale første linje forsvinder. ^[8] På de to hospitaler har driften fortsat. Men hændelsen er en kontant påmindelse om, hvor afhængigt moderne patientarbejde er blevet af kommunikationsteknologi, der helst aldrig må gå ned.

Nedbrud i alarmtelefoner lammer to jyske hospitaler

Alarmtelefoner nede på to jyske hospitaler

Hvorfor disse telefoner er så centrale

Opdatering udløste nedbruddet

Det store billede

Nævnte virksomheder

Emner

Snak om artiklen med andre

Læserens bedømmelse af artiklen