Boje presser Løkke og Messerschmidt til at mødes

Lars Boje Mathiesen forsøger nu at spille mægler i den mest fastlåste del af regeringsspillet: forholdet mellem Lars Løkke Rasmussen og Morten Messerschmidt. På vej ind til tirsdagens forhandlinger hos Troels Lund Poulsen lød Bojes besked kort og klar: De to bør mødes, parkere egoerne og finde en løsning, hvis der skal være en borgerlig statsminister.

Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, fordi Boje samtidig kommer fra et parti, der efter interne kollaps står svækket på Christiansborg. Men pointen rammer et reelt problem i forløbet: Blå blok kan ikke få regnestykket til at gå op uden Moderaterne, og Dansk Folkeparti nægter fortsat at acceptere en regering, hvor Løkke får en ministerpost. ^[1]

Vil du læse artikler uden reklamer?

Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.

Den låste kerne i forhandlingerne

Morten Messerschmidt gentog mandag, at DF under ingen omstændigheder vil bakke op om en regering med Lars Løkke Rasmussen som minister. Det er ikke en ny markering, men den er blevet mere sprængfarlig, efter at Troels Lund Poulsen har overtaget rollen som kongelig undersøger fra Mette Frederiksen. ^[2]

Skiftet ændrede processen, men ikke matematikken.

Valget 24. marts efterlod Folketinget uden et flertal i nogen blok. Rød blok står med 84 mandater, blå blok med 77, og 90 kræves for flertal. Moderaterne sidder derfor fortsat med de afgørende mandater. Det er præcis derfor, DF's røde linje mod Løkke ikke bare er et principspørgsmål, men en direkte blokering af den mest oplagte borgerlige vej til magten. ^[3]

DF holder fast i valgløftet

Messerschmidts forsvar er, at han gør det, han lovede vælgerne. Han har i længere tid sagt, at han vil vælte enhver regering med Moderaterne. Den linje holder han nu fast i, også selv om konsekvensen meget vel kan blive, at Mette Frederiksen igen ender som statsminister.

Det er et klassisk dilemma i dansk parlamentarisme: Et parti kan stå hårdt på et løfte, men hvis løftet kolliderer med mandatfordelingen, bliver prisen høj. Ikke kun for partiet selv, men for hele den blok, det siger, det vil hjælpe.

Bojes kritik rammer en bredere frustration

Boje nøjedes ikke med at opfordre til dialog. Tidligere tirsdag kritiserede han også DF på X for at moralisere over andres ultimative krav, mens partiet selv stiller netop et ultimatum.

Dermed sætter han ord på en frustration, som også andre borgerlige partier nu mere åbent giver udtryk for. Alex Vanopslagh har allerede sagt, at han håber, DF ændrer kravet om at holde Moderaterne ude af regering. Inger Støjberg har tilsvarende understreget, at alle bliver nødt til at give sig.

Det nye er altså ikke bare Bojes formulering om egoer. Det nye er, at presset på DF nu kommer fra flere sider i blå lejr samtidig.

Hvor meget kan et møde egentlig ændre?

Set med statskundskabens briller er Bojes forslag mindre naivt, end det kan lyde. Dansk politik bygger næsten altid på kompromiser mellem partier, der ikke kan få det, de helst vil have. Siden 1953 har intet parti haft flertal alene, og netop derfor er personkonflikter sjældent nok til at bære en hel regeringsstrategi. ^[4]

Men et møde mellem Løkke og Messerschmidt løser ikke nødvendigvis hovedproblemet. Striden handler ikke kun om kemi. Den handler også om strategi, troværdighed og vælgerbinding.

For DF er modstanden mod Løkke blevet en del af partiets profil. At opgive den nu kan ligne et tilbagetog. For Moderaterne er det omvendt svært at acceptere en model, hvor partiet leverer mandaterne, men lederen skal gøres politisk uskadelig for at tilfredsstille DF. ^[5]

De realistiske udveje

Hvis låsningen fortsætter, peger tre udfald fortsat sig frem.

En mulighed er en borgerlig mindretalsregering, som ikke formelt omfatter Moderaterne, men som i praksis bliver afhængig af dem fra sag til sag. Det vil være skrøbeligt og gøre især finanslov og større reformer sårbare.

En anden mulighed er, at Troels Lunds spor bryder sammen, hvorefter forløbet igen glider tilbage mod en bredere løsning hen over midten. Det vil i praksis være en sejr for Løkkes analyse af, at ingen holdbar regering kan dannes uden Moderaterne.

Den tredje mulighed er nyvalg. Formelt er det enkelt i Danmark. Politisk er det stadig sidste udvej, netop fordi partierne risikerer at vende tilbage til et lige så fragmenteret Folketing.

Hvorfor det betyder noget

Bojes opfordring er let at afvise som endnu en kommentar i Christiansborg-støjen. Men den blotlægger den centrale sandhed i forhandlingerne lige nu: Den borgerlige vej bliver ikke blokeret af én teknisk detalje, men af en personlig og politisk konflikt, som resten af blå blok ikke kan komme uden om.

Hvis Messerschmidt og Løkke ikke finder en form for modus vivendi, er Troels Lund Poulsens opgave tæt på umulig. Og så bliver spørgsmålet ikke længere, om de to kan parkere egoerne. Så bliver spørgsmålet, om blå blok overhovedet kan styre sig selv til magten.

Boje opfordrer Messerschmidt og Løkke til møde for at parkere egoerne

Boje presser Løkke og Messerschmidt til møde

Den låste kerne i forhandlingerne

DF holder fast i valgløftet

Bojes kritik rammer en bredere frustration

Hvor meget kan et møde egentlig ændre?

De realistiske udveje

Hvorfor det betyder noget

Nævnte personer

Emner

Snak om artiklen med andre

Læserens bedømmelse af artiklen