UdlandSundhedNationalt

Cuba rammes af brændstofkrise og strømsvigt

Godkendt af
Tiderne Indsigt
Udgivet den22. maj 2026
Læsningstid3 minutter
Raúl Castro stands with an empty fuel can as blackouts cripple transport, hospitals, and households, while a watchful Uncle Sam looms nearby.

Podcast

0:00
1:13

Del artikel

Mens Washington åbner en ny juridisk front mod Raúl Castro, er det den gamle front, energi, der nu bider hårdest i Cuba. Det nye er ikke bare mere politisk pres fra USA, men at brændstofkrisen og de lange strømafbrydelser nu rammer så bredt, at sundhedsvæsen, transport og helt almindelige husholdninger presses samtidig. [1]

Vil du læse artikler uden reklamer?

Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.

Hverdagen kører på nødstrøm

Havanna, Cuba – området omkring hovedstaden hvor strømafbrydelserne og brændstofmanglen er mest udtalt
Havanna, Cuba – området omkring hovedstaden hvor strømafbrydelserne og brændstofmanglen er mest udtalt
Maps

I dele af Cuba varer strømafbrydelserne op til 20 timer ad gangen. Det gør elevatorer ubrugelige, stopper køling af mad og medicin og gør selv korte ture til et logistisk problem for ældre og syge. Brændstofmanglen rammer samtidig busser, varetransport og ambulancer, og det forstærker en krise, som ikke længere kun handler om irritation i hverdagen, men om basal drift af samfundet. [2]

Sundhedssektoren er blandt de hårdest ramte. Hospitaler har måttet udsætte operationer, og blodbanker, laboratorier, vaccinationsprogrammer samt mødre- og børnebehandling er blevet forstyrret. Mere end 100.000 patienter venter på operation, herunder omkring 11.000 børn. [3]

Krisen har flere lag

USA's skærpede kurs er en central forklaring. Den nuværende energiblokade og de langvarige sanktioner har gjort det sværere for Havana at skaffe olie og raffinerede brændstoffer, netop som landet i forvejen er sårbart. Cuba producerer ikke nok energi selv og har i årevis været afhængig af importerede fossile brændsler. [2]
Men presset udefra forklarer ikke alt. Elsystemet er gammelt, vedligeholdelsen har haltet, og investeringerne i nettet og produktionskapaciteten har været utilstrækkelige i årevis. Cuba er stadig stærkt afhængig af fossile kraftværker, og i 2022 kom omkring 95 procent af elproduktionen fra fossile kilder. Det gør landet ekstra følsomt over for både importstop, prisstød og tekniske nedbrud. [4]

Sol og net kan blive næste slagmark

Derfor handler næste fase ikke kun om diplomati, men om infrastruktur. Flere analyser peger på, at Cuba kun kan mindske sin sårbarhed ved at udbygge sol og vind langt hurtigere, modernisere elnettet og sprede sine energileverandører. Problemet er, at den slags kræver kapital, adgang til udstyr og politisk råderum, alt det, Cuba mangler mest lige nu. [5]

Bundlinjen

I den forrige artikel var pointen, at tiltalen mod Raúl Castro kunne ramme økonomien indirekte. Nu er den indirekte effekt blevet konkret: mindre brændstof, mere mørke og et sundhedssystem på overarbejde. Hvis strømkrisen fortsætter gennem sommeren, bliver spørgsmålet ikke kun, hvor længe regeringen kan holde systemet kørende, men hvor mange cubanere der fortsat kan holde hverdagen ud.

Snak om artiklen med andre

Diskuter “Cuba rammes af brændstofkrise og lange strømsvigt” med andre på Threads og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.

Deltag i diskussionen på
eller

Læserens bedømmelse af artiklen

Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.

Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.

0
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10