Græspollensæsonen er i gang med stigende niveauer

Græspollensæsonen er begyndt, og timingen er dårlig for de mange danskere, der reagerer på netop den pollentype, som flest med høfeber er allergiske over for. Kombinationen af regn og sol de kommende dage giver gode vækstbetingelser for græs, og dermed også gode vilkår for mere pollen i luften.

Kort over Esbjerg, der viser græspollenniveauet i byen ifølge målingerne.

Maps

Kort over København, der viser græspollenniveauet i byen i forhold til resten af landet.

Maps

En lang sæson med reel belastning

Græspollen skiller sig ud ved, at sæsonen typisk strækker sig over flere måneder. Det gør den til en mere sejlivet belastning end mange andre pollensæsoner. For de ramte handler det ikke kun om rindende næse og kløende øjne, men også om træthed, hoste og i nogle tilfælde vejrtrækningsproblemer.

Det er især vigtigt, fordi høfeber og astma ofte hænger tæt sammen. Omkring 30 procent af personer med høfeber har også astma, og blandt personer med astma har cirka 70 procent samtidig høfeber. Det gør pollensæsonen til mere end et irritationsmoment. For nogle bliver den et spørgsmål om luftveje, søvn og daglig funktion.

Vejret arbejder ikke til allergikernes fordel

Hvorfor det betyder noget

Græspollen er en årlig historie, men ikke en lille en. Når en lang sæson starter under gunstige vækstforhold, rammer det bredt og i lang tid. Det mest konkrete råd er også det mest oversete: Hvis høfeber ledsages af hoste eller åndenød, er det ikke noget, man bare skal gå med. Det kan være astma, og i pollensæsonen er det en dårlig idé at gætte.