Iran: To millioner har mistet jobbet i krigen

Godkendt af
Tiderne Indsigt
Udgivet den21. april 2026
Læsningstid4 minutter
Caricature of laid-off steelworkers leaving a silent Iranian factory while distant war smoke and jets signal economic collapse.

Podcast

0:00
1:13

Del artikel

Irans krig med USA og Israel rammer nu arbejdsmarkedet med fuld kraft. Ifølge vicearbejdsminister Gholamhossein Mohammadi har omkring to millioner mistet jobbet siden krigens begyndelse. Det er et voldsomt tal i et land, der allerede gik ind i konflikten med høj inflation, svag købekraft og et arbejdsmarked præget af lav deltagelse blandt kvinder og stor uformel beskæftigelse. [1] [2]
Det nye er ikke kun, at fabrikker er blevet bombet. Det er, at chokket nu breder sig langt ud over de direkte ramte anlæg. Det gælder detailhandel, logistik, import og eksport, turisme, restauranter og den digitale økonomi. Når husholdninger skærer alt væk undtagen det nødvendige, forsvinder efterspørgslen hurtigt i de dele af økonomien, der lever af middelklassens forbrug.

Vil du læse artikler uden reklamer?

Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.

Fyringerne breder sig gennem hele økonomien

Iran har de seneste uger brugt det teknokratiske udtryk "balancering af arbejdsstyrken" om massefyringer og hjemsendelser. I praksis dækker det over virksomheder, som reducerer bemandingen, skifter ansatte til løsere kontrakter eller skubber dem over i freelancearbejde. [3]
Det ses allerede i medierne. Iran Labour News Agency fyrede i sidste uge hele sin redaktion og bad journalistene fortsætte som freelancere. Det er ikke bare en mediehistorie. Det er et klart tegn på, hvordan virksomheder forsøger at flytte risikoen fra arbejdsgiver til lønmodtager.
Samtidig er nogle af de hårdest ramte sektorer netop dem, der normalt trækker mange andre med sig. Angreb på store petrokemiske anlæg i Asaluyeh og Mahshahr og på store stålværker som Mobarakeh Steel og Khuzestan Steel rammer ikke kun deres egne ansatte. Stål og petrokemi er knudepunkter for transport, byggeri, industri og underleverandører. Når de går ned i gear, spreder smitten sig.

Flere økonomer vurderer derfor, at de to millioner mistede job kan være den synlige del af problemet. Omkring 10 til 12 millioner job beskrives nu som truede, enten gennem fyringer, tvungen orlov eller kraftigt reduceret aktivitet. Det svarer til omtrent halvdelen af arbejdsstyrken. [4] [5]

Internetnedlukningen er blevet sin egen økonomiske krig

Et særligt hårdt slag er kommet fra myndighedernes langvarige internetnedlukning. Officielt er begrundelsen sikkerhed, overvågning og cybertrusler. Økonomisk er effekten brutal.

Irans egen it-minister sagde allerede i januar, at én dags internetblackout kostede økonomien mindst 50 billioner rial, omkring 35 millioner dollar efter den daværende omregning. Med 52 dages nedlukning siden krigens start giver det et tab på over 1,8 milliarder dollar.

Det rammer især de små og spredte indkomster, som ellers ofte holder familier oven vande i krisetider. Mange kvinder i Iran tjente før krigen penge via Instagram og andre platforme som sælgere, formidlere eller selvstændige i lille skala. Når nettet forsvinder, forsvinder deres marked også. Det er ekstra alvorligt i et land, hvor kun omkring én ud af ni kvinder i den arbejdsdygtige alder var i beskæftigelse før krigen. [2]

Husholdningerne presses fra flere sider

Arbejdsløshedskrisen kommer oven i en inflation, der i marts lå omkring 72 procent. Det gør massefyringerne farligere end et normalt konjunkturtilbageslag. Familier mister ikke bare løn. De mister løn i en økonomi, hvor priserne allerede løber væk fra dem.

Det pres ændrer hurtigt adfærd. Forbrug flyttes til mad, medicin og det mest nødvendige. Restauranter, rejser, tøj, elektronik og andre ikke-essentielle varer bliver valgt fra. Den slags efterspørgselschok gør fyringsbølgen selvforstærkende.

Internationale analyser af massefyringer peger på, at effekten sjældent stopper ved det første jobtab. Beskæftigelsen falder bredere, lokale arbejdsmarkeder tømmes, og flere søger over i mere usikre, uformelle jobs. I Irans tilfælde øger det risikoen for, at endnu flere glider ud af den formelle økonomi og dermed også ud af de sociale sikkerhedsnet, der i forvejen er tynde. [6] [7]

Hvorfor det også er en politisk risiko

Vi har allerede beskrevet blokaden, de mislykkede diplomatiske spor og presset mod Irans økonomi.

Det nye her er, hvor direkte krigen nu bider sig fast i hverdagslivet.

Når to millioner mister jobbet, og endnu flere frygter at blive de næste, bliver krigen ikke længere kun målt i ødelagte anlæg eller olieflow gennem Hormuz. Den måles i tomme metroer, kortere køretider i Teheran og familier, der ikke ved, hvordan næste måned skal hænge sammen.

Bundlinjen

Irans arbejdsmarked er ved at blive endnu et frontafsnit i krigen. Ikke gennem én enkelt katastrofe, men gennem en kombination af bombeskader, forbrugskollaps, internetnedlukning og inflation.

Det er dét, der gør udviklingen så farlig for regimet. Militært pres kan staten forsøge at absorbere. Et arbejdsmarked i opløsning er sværere at kontrollere, fordi det rammer millioner af mennesker samtidig, stille, bredt og hver eneste dag.

Snak om artiklen med andre

Diskuter “Iran: To millioner har mistet jobbet under krigen” med andre på Threads og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.

Deltag i diskussionen på
eller

Læserens bedømmelse af artiklen

Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.

Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.

0
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10