Irland boykotter Eurovision over Israel

Derfor deltager Irland ikke

Irland er blandt fem lande, der i år har valgt ikke at stille op til Eurovision. Beslutningen hænger direkte sammen med European Broadcasting Unions linje om fortsat at lade Israel være med, selv om krigen i Gaza har gjort konkurrencen til et tilbagevendende konfliktpunkt. ^[1]

RTÉ sender heller ikke konkurrencen fra Østrig. I stedet har tv-stationen valgt alternativ underholdning, blandt andet en Eurovision-inspireret udgave af sitcomen Father Ted. Det understreger, at boykotten ikke kun handler om ikke at stille med en sang, men om bevidst at fravælge hele begivenheden.

Området omkring Gaza-striben og Israel, som illustrerer den geografiske kontekst af konflikten, der påvirker Eurovision.

Maps

Baggrunden er Gaza, men også noget bredere

Dublin, hvor store demonstrationer til støtte for Palæstina har været et fast indslag i relation til konflikten.

Maps

Kritikere har peget på, at EBU tidligere har slået hårdt ned på politiske markeringer i og omkring konkurrencen, men har været langt mere tilbageholdende over for Israel-spørgsmålet. Det har givet næring til anklagen om, at organisationen forsøger at holde fast i en apolitisk facade, mens virkeligheden for længst har gjort det umuligt.

Hvorfor netop Irland går forrest

Den politiske stemning afspejles også i offentligheden. I Dublin har store demonstrationer til støtte for Palæstina været et fast indslag, og presset på RTÉ for at trække sig fra Eurovision har været mærkbart. Kendte irske kulturpersonligheder, aktivister og dele af medieverdenen har argumenteret for, at almindelig kulturel normalitet ikke kan opretholdes, mens krigen fortsætter og dødstallet i Gaza stiger.

Ifølge de seneste tal fra Gazas sundhedsmyndigheder er mere end 72.000 mennesker blevet dræbt siden krigens begyndelse. Israels regering afviser ofte tallene som politisk farvede, men de bruges bredt af internationale organisationer og medier som den mest løbende opgørelse af krigens omfang. ^[5]

EBU's problem er blevet større end musik

Eurovision har i årevis markedsført sig som et ikke-politisk fællesskab. Det argument er blevet stadig sværere at sælge. Rusland blev udelukket efter invasionen af Ukraine. Israel er fortsat med. Den forskel er blevet det centrale modargument fra boykot-landene og deres støtter. ^[6]

Men den forklaring overbeviser ikke alle. Modstanderne mener tværtimod, at EBU allerede har truffet et politisk valg ved at insistere på, at netop Israel fortsat kan deltage uden konsekvenser.

Hvad boykotten betyder

På kort sigt mister Eurovision et af sine historisk største lande. På længere sigt er spørgsmålet, om konkurrencen kan bevare sin idé om fælles europæisk popkultur, hvis flere broadcastere begynder at behandle deltagelse som et udenrigspolitisk spørgsmål.

Irlands boykot gør især én ting klart: Eurovision er ikke længere bare en sangkonkurrence, hvor politik lister ind ad bagdøren. Politik står nu på scenen sammen med artisterne.

Bundlinjen

Irland er ikke væk fra Eurovision, fordi landet har mistet interessen for konkurrencen. Irland er væk, fordi landet mener, at selve rammen er blevet uacceptabel.

Det gør årets fravær bemærkelsesværdigt. Når et land med syv sejre og dybe Eurovision-rødder vælger at blive hjemme, handler det ikke om musiksmag. Det handler om, hvor umuligt det er blevet at holde Europas største tv-show adskilt fra krigen udenfor.