Japan åbner for eksport af dødelige våben til 17 lande

Japans regering har taget det mest vidtgående skridt i årtier væk fra landets selvforståelse som pacifistisk stormagt. Fra tirsdag åbner Tokyo for eksport af dødelige våben til 17 lande med forsvarsaftaler med Japan. Det er ikke bare en teknisk regelændring. Det er endnu et lag i en gradvis ombygning af den sikkerhedspolitiske model, der blev støbt efter nederlaget i 1945. ^[1]

Tokyo, Japan — viser den geografiske kontekst for Japans åbning for eksport af dødelige våben

Vil du læse artikler uden reklamer?

Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.

Et opgør med de gamle grænser

Indtil nu har Japans eksportregler i praksis begrænset salg til fem kategorier: redning, transport, varsling, overvågning og minerydning. Den begrænsning bliver nu fjernet. Regeringen fastholder formelt, at våben ikke må sælges til lande i aktiv konflikt, men den nye formulering åbner samtidig for undtagelser i "særlige omstændigheder". ^[2]

Det er den detalje, der gør ændringen større, end den først kan lyde. Når regeringen både udvider kredsen af modtagere og bygger en undtagelsesmekanisme ind, flytter Japan sig fra et næsten principielt forbud til et politisk styret godkendelsessystem.

Premiærminister Sanae Takaichi har begrundet kursændringen med et hårdere regionalt trusselsbillede og behovet for tættere samarbejde med partnere. Budskabet er klart: Japan vil ikke længere kun være kunde og værtsnation i den amerikanske alliance. Landet vil også være leverandør. ^[3]

Sådan blev det muligt

Washington, DC, USA — illustrerer USA som primært modtager og allieret i Japans våbeneksportreform

Skiftet kom ikke fra den ene dag til den anden. Det begyndte for alvor under Shinzo Abe i 2014, da Japan ophævede det næsten totale forbud mod militært eksportarbejde og åbnede for fælles udvikling med allierede. Dengang var argumentet især industrielt og teknologisk: japanske forsvarsvirksomheder havde brug for markeder, skala og adgang til samarbejde. ^[4]

Næste store skridt kom i 2023 under Fumio Kishida. Her tillod Japan for første gang siden krigen eksport af færdigproducerede dødelige våben i visse tilfælde. Det skabte blandt andet mulighed for at sende Patriot-systemer produceret på licens videre til USA, som derefter kunne frigøre egne lagre til Ukraine. ^[5]

Tirsdagens reform går længere. Den rydder den sidste store barriere af vejen for direkte japanske våbensalg til et udvalgt netværk af partnerlande. Det gælder blandt andet USA og Storbritannien, og i praksis styrker det også japansk deltagelse i fælles programmer som det næste generations kampfly GCAP sammen med Storbritannien og Italien.

Artikel 9 er ikke væk, men den er blevet bøjet

Det juridiske centrum i hele diskussionen er stadig forfatningens artikel 9. Den frasiger sig krig som middel til at løse internationale konflikter og blev længe læst som en grundlæggende spærring mod normal militær magtudøvelse.

Men i praksis er fortolkningen af artikel 9 blevet strakt igen og igen. Japan opbyggede sine selvforsvarsstyrker, tillod senere kollektivt selvforsvar i begrænset form, og vedtog i 2015 sikkerhedslove, der gav militæret langt bredere handlemuligheder sammen med allierede.

Det afgørende er, at regeringerne ikke først har ændret selve forfatningen. De har i stedet ændret fortolkningen, lovgivningen og de administrative retningslinjer omkring den. Takaichi står derfor ikke med et rent brud, men med kulminationen på en lang juridisk glidebane.

Hun har samtidig gjort det klart, at hun ønsker en egentlig forfatningsrevision. Mange iagttagere ser det som et langsigtet forsøg på at omskrive artikel 9, så Japans militære rolle passer bedre til den virkelighed, landet allerede er på vej ind i.

Hvad Japan vil opnå

Der er tre mål bag reformen.

For det første vil Japan styrke sin egen forsvarsindustri. Landets producenter har længe lidt under små hjemmemarkeder, høje enhedsomkostninger og begrænset eksport. Uden større volumen bliver det svært at opretholde avanceret produktion af missiler, radarer, droner og luftforsvar.

For det andet vil Tokyo gøre sig mere nyttig i den amerikansk ledede alliance. Efter erfaringerne fra Ukraine og den voksende usikkerhed omkring Taiwan er forsyningssikkerhed blevet et kerneord. USA og dets partnere vil have flere fabrikker, flere leverandører og mindre sårbarhed. ^[6]

For det tredje sender Japan et regionalt signal til Kina, Rusland og Nordkorea: landet vil ikke længere nøjes med defensiv symbolik.

Risikoen følger med

Kritikere advarer om, at Japan dermed øger risikoen for et regionalt våbenkapløb og udhuler de normer, der i årtier har dæmpet frygten for japansk remilitarisering i Asien. Kinesiske myndigheder har allerede fordømt reformen som militarisering. ^[7]

Der er også et mere praktisk problem. Når et land går fra næsten nul til mere aktiv våbeneksport, bliver kontrol med slutbrug, videresalg og politisk ansvar pludselig central. Jo bredere undtagelserne bliver, desto mere afhænger systemet af regeringens skøn og ikke af faste røde linjer.

Det store billede

Japan afskaffer ikke sin pacifistiske identitet med ét dekret. Men landet gør den mere og mere betinget.

Det nye er ikke kun, at Japan kan sælge våben. Det nye er, at regeringen nu behandler våbeneksport som et normalt redskab i udenrigs, industri og sikkerhedspolitik. Det ville for få år siden have været utænkeligt. Nu er det officiel linje.

Japan lemper våbeneksport og markerer skift i pacifistisk kurs

Japan åbner for eksport af dødelige våben

Et opgør med de gamle grænser

Sådan blev det muligt

Artikel 9 er ikke væk, men den er blevet bøjet

Hvad Japan vil opnå

Risikoen følger med

Det store billede

Nævnte personer

Emner

Snak om artiklen med andre

Læserens bedømmelse af artiklen