Kritik af Løkke rammer Moderaternes ømme punkt

Angrebet på Løkke rammer et ømt punkt for Moderaterne

Det er netop derfor, sagen er mere farlig for Moderaterne end et almindeligt oppositionsangreb. Partiet blev stiftet 5. juni 2022 som Løkkes personlige og politiske brud med Venstre. Projektet var et midterparti, der ville samle flertal på tværs, være pragmatisk og sætte løsninger over lejre. Ved folketingsvalget i november samme år fik partiet et gennembrud med 16 mandater og blev hurtigt en central del af SVM-regeringen sammen med Socialdemokratiet og Venstre. ^{[1] [2]}

Siden er det billede blevet mere slidt.

Christiansborg Slot — placeringen af Danmarks Folketing og regering i København

Maps

Fra ny midte til regeringsslid

Moderaterne gik til valg på at være noget andet end et klassisk magtparti. Men regeringsdeltagelse har en tendens til at gøre forskellen mindre tydelig, især når kompromiserne bliver tunge, og den politiske profil bliver sværere at få øje på.

I dag har partiet 14 mandater i Folketinget, altså færre end ved valget. Det er ikke i sig selv dramatisk i dansk politik, men for et ungt parti med stærk afhængighed af én leder er det et faresignal. Nye partier kan vokse hurtigt, men de kan også miste troværdighed hurtigt, hvis vælgerne får indtryk af, at de er blevet solgt en fortælling, der ikke holder i praksis. ^[1]

Kernen i den aktuelle kritik er derfor større end enkeltsager. Den handler om, hvorvidt Moderaterne i virkeligheden blev valgt ind på en forestilling om politisk redelighed og reformmod, men i regeringen er endt som endnu et parti, der forklarer ubehagelige kursændringer som nødvendige kompromiser.

Det særlige problem for Løkke

Lars Løkke Rasmussen er ikke en ny skikkelse i dansk politik. Han er tværtimod en af de mest erfarne og mest taktisk stærke politikere på Christiansborg. Det gav Moderaterne tyngde fra dag ét. Men det gør også anklagen mere belastende.

Når et helt nyt protest- eller nicheparti bliver beskyldt for at skuffe sine vælgere, kan det ofte afvises som politisk umodenhed. Når det sker for Løkke, bider det anderledes. Han solgte ikke Moderaterne som et eksperiment. Han solgte partiet som den voksne løsning, den ansvarlige midte, den pragmatiske vej ud af rød og blå skyttegravskrig. ^[3]

Hvis vælgerne begynder at se den fortælling som markedsføring snarere end realitet, er det ikke bare et kommunikationsproblem. Det er et angreb på partiets eksistensberettigelse.

Hvor kritikken sandsynligvis får fat

Der er især tre punkter, hvor anklager om vælgerbedrag typisk bliver farlige for et parti som Moderaterne.

For det første: bruddet mellem løfter og regeringspraksis

Moderaternes vigtigste valgløfte var ikke ét konkret forslag, men en metode: mindre blokpolitik, mere ansvarligt samarbejde, mindre ideologisk låsning. Det lyder bredt, men det var også effektivt, fordi mange vælgere var trætte af fastlåste lejre.

Problemet opstår, hvis vælgerne oplever, at samarbejde hen over midten ikke har givet mere ærlig politik, men bare flere uklare kompromiser. Så vender styrken sig til en svaghed. Det, der skulle ligne modenhed, kan begynde at ligne uklarhed.

For det andet: partiet er tæt bundet til Løkke selv

Moderaterne har aldrig haft samme organisatoriske dybde som de gamle partier. Partiet er i høj grad bygget op omkring Løkkes person, netværk og politiske dømmekraft. Det er en fordel i opbygning, men en risiko i modvind. ^[3]

Når kritikken rammer, er der ingen lang partihistorie eller stærk ideologisk kerne til at absorbere slaget. Et tab af tillid til Løkke bliver hurtigt et tab af tillid til hele partiet.

For det tredje: vælgerne i midten er mere flytbare

Midtervælgere er ofte mindre loyale end klassiske kernevælgere. Mange af dem stemte på Moderaterne, fordi partiet tilbød en bestemt tone og en bestemt form for politisk håndværk. Hvis den oplevelse forsvinder, er vejen videre kort til Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance eller sofaen.

Det er netop her, anklager om løgn og bedrag kan gøre størst skade. Ikke nødvendigvis fordi alle tror på det ordret, men fordi det forstærker en eksisterende tvivl.

Regeringen mærker også effekten

Sagen stopper ikke ved Moderaterne. Hvis partiets troværdighed glider, rammer det også SVM-regeringens stabilitet.

Regeringen har fra begyndelsen været afhængig af, at især Moderaterne kunne legitimere samarbejdet som noget principielt og ikke bare aritmetisk. Hvis den fortælling svækkes, står konstruktionen mere nøgen tilbage som et praktisk magtprojekt mellem tre partier med forskellige interesser. ^[2]

Det gør forhandlinger sværere. Det gør den interne disciplin dyrere. Og det gør det lettere for oppositionen at beskrive regeringen som et projekt, der sagde én ting om ny politisk kultur, men endte i gammelkendt slid.

Det er også værd at bemærke, at Løkke tidligere på ugen selv lagde pres på Socialdemokratiet i spørgsmålet om regeringens økonomiske kurs. Det gjorde ham offensiv. Den nye kritik flytter ham tilbage i forsvarsposition. Og når et parti både vil være regeringens reformmotor og samtidig skal forklare sig mod beskyldninger om vælgerbedrag, bliver rummet for nye udspil mindre.

Hvad Moderaternes forsvar vil være

Det oplagte modsvar fra Løkke og partiet er, at regeringspolitik altid er kompromispolitik. De vil kunne sige, at Moderaterne netop gjorde det, de lovede: tog ansvar, gik i regering og søgte løsninger hen over midten, også når det kostede på den rene varedeklaration.

Det forsvar er ikke urimeligt. Dansk politik belønner sjældent partier for kompromiser på kort sigt, selv om hele Folketingets logik bygger på dem. Og nye partier, der går direkte i regering, bliver næsten altid ramt af et chok mellem valgretorik og realpolitik.

Men det forsvar har en svaghed. Det virker kun, hvis vælgerne stadig tror på, at kompromiserne er taget i ærlighedens og nødvendighedens navn, ikke i magtens.

Blik fremad

Hvis anklagerne får bredere fat, er risikoen for Moderaterne ikke kun dårlig presse. Det er, at partiet mister den politiske valuta, det blev skabt på: troværdig midte.

For et gammelt parti kan et troværdighedstab være alvorligt, men overleves. For et ungt parti, der blev bygget på løftet om at være mere redeligt end de andre, er det langt farligere. Lars Løkke Rasmussen har stadig rutinen til at håndtere et frontalangreb. Spørgsmålet er, om vælgerne stadig mener, at han håndterer politik anderledes end før. Det er dér, den egentlige regning ligger.