Libanon vil have fred, men Hizbollah har veto

Libanon går ind i samtaler med Israel, men landets regering gør det uden kontrol over den vigtigste aktør på slagmarken: Hizbollah. Det er kernen i den diplomatiske åbning, der tirsdag ventes at føre til et møde i Washington mellem de to landes ambassadører, med våbenhvile som hovedpunkt. ^[1]

Mødestedet i Washington mellem libanesiske og israelske ambassadører

Maps

Hizbollahs veto er både politisk og militært

Hizbollah har allerede gjort sin linje klar. Bevægelsen vil ikke føle sig bundet af en aftale, som den libanesiske stat indgår med Israel, hvis aftalen bevæger sig i retning af normalisering eller begrænser gruppens rolle som væbnet "modstand". Det handler ikke kun om retorik. ^[2]

Militært er problemet endnu mere konkret. Hizbollahs væbnede gren opererer i praksis uden for statens fulde kontrol. Gruppens arsenal og kommandostruktur er bygget til netop at bevare en uafhængig afskrækkelseskapacitet over for Israel. Derfor vil enhver aftale, der forudsætter reel afvæbning eller begrænset operativ frihed i det sydlige Libanon, ramme kernen i Hizbollahs magt. ^[4]

Irans rolle begrænser Beiruts handlerum

Libanon forhandler heller ikke alene. Iran ser Hizbollah som en strategisk frontpost og har ifølge flere regionale kilder koblet spørgsmålet om Libanon sammen med bredere våbenhvileforhandlinger i regionen. Teheran har signaleret, at en holdbar aftale skal omfatte stop for israelske angreb mod Hizbollah i Libanon, ikke kun en snæver ordning mellem Iran, USA og Israel. ^{[5] [6]}

Det gør Libanons position svagere. Hvis Beirut ikke kan levere Hizbollah, og Hizbollah ikke bevæger sig uden iransk accept, bliver de officielle samtaler i bedste fald et spor ved siden af den egentlige magtbalance.

Krigen har flyttet Hizbollah i hårdere retning

Siden 2023 er bevægelsen blevet mindre pragmatisk. Grænsekrigen, de israelske gengældelser og den regionale optrapning har styrket argumentet internt for, at våben, ikke diplomati, er det eneste sprog Israel reagerer på. Samtidig har israelske luftangreb i Libanon, med flere hundrede dræbte på enkelte døgn i de seneste offensiver, gjort det lettere for Hizbollah at fastholde fortællingen om, at gruppen fortsat er nødvendig som forsvar. ^[7]

Blik fremad

Derfor er tirsdagens møde vigtigt, men også snævert. En våbenhvile kan måske forhandles frem på papir. En fredeligere virkelighed i Libanon kræver noget langt sværere: at staten får monopol på krig og fred. Lige nu har den ikke det.