Nationalbanken sætter ind mod køer før seddelfrist

Køerne foran steder, hvor danskerne kan aflevere gamle pengesedler og 1000-kronesedler, er vokset så markant op mod fristen 31. maj, at Nationalbanken nu kalder ventetider på flere timer i København for uholdbare. ^[1]

Banken sætter derfor flere tiltag ind på én gang. Der er allerede åbnet ekstra kasser i København og Aarhus, og bemandingen er øget for at få folk hurtigere igennem ekspeditionen. Samtidig arbejder Nationalbanken på en model, hvor borgere, der møder op inden fristen, kan blive registreret og få deres sag behandlet senere. Det er i praksis et forsøg på at undgå, at store kontantbeløb bliver værdiløse, bare fordi kapaciteten ved skranken bryder sammen i de sidste uger. ^[1]

København: Ekstra kasser til indlevering af ældre sedler og 1000-kronesedlen

Maps

Slutspurten afslører et klassisk mønster

Nationalbanken har i næsten to et halvt år varslet udfasningen af 1000-kronesedlen og ældre seddelserier fra 1944, 1952, 1972 og 1997. Sedlerne mistede deres gyldighed som betalingsmiddel 31. maj 2025. Fra 31. maj i år ophører også muligheden for at få dem ombyttet. ^[1]

Alligevel mangler der fortsat store summer. Ved udgangen af april lød Nationalbankens vurdering, at sedler for 3,3 milliarder kroner endnu ikke var afleveret. Siden ordningen åbnede 30. november 2023 og frem til 20. april i år var der indleveret 21,1 milliarder kroner. Det betyder, at en betydelig rest stadig ligger i skuffer, pengeskabe og dødsboer, eller befinder sig uden for landets almindelige kontantkredsløb. ^[1]

Ikke alle sedler kommer tilbage

Det er ikke nødvendigvis et tegn på manglende information. Nationalbanken siger selv, at kendskabet til fristen har været højt i målinger og kampagner. En del af forklaringen er snarere adfærd: mange venter til sidst. En anden er, at nogle sedler reelt aldrig vender tilbage, enten fordi de er glemt, tabt, gemt som samlerobjekter eller knyttet til sort økonomi.

Hvorfor presset vokser nu

Bundlinjen

De sidste uger bliver afgørende. For borgerne er budskabet enkelt: ventetiden bliver næppe kortere af at vente længere. For Nationalbanken er sagen mere principiel. En kontantombytning i milliardklassen tester, om en stram deadline kan håndhæves uden at ramme dem, der faktisk forsøger at overholde den.