I USA står The New York Times over for en potentiel retssag, efter at israelske ledere kræver rettergang over en artikel, der påstår systematiske seksuelle overgreb begået af israelske sikkerhedsstyrker mod palæstinensiske fanger. Nyhedsorganisationen afviser anklagen som uden berettigelse, og situationen har vakt stærke reaktioner i Israel.
Indledende signal
Hændelse 15. maj 16.30
60
NYT forsvarer journalist, mens Israel truer med retssag
Aktuel·15. maj 16.46
New York Times afviser Israels trussel om søgsmål
Se lignende artikler på Google
Del artikel
Del denne artikel
New York Times går direkte i rette med Israels regering, efter Benjamin Netanyahu og udenrigsminister Gideon Saar har truet avisen med et injuriesøgsmål. Striden handler om en opsigtsvækkende kommentar af Nicholas Kristof, som beskriver påståede seksuelle overgreb mod palæstinensiske fanger og andre tilbageholdte begået af israelske soldater, fængselsbetjente, forhørsledere og bosættere. [1]
Avisen kalder truslen grundløs og afviser, at den har begået injurier. Dermed er sagen blevet mere end en konflikt om én tekst. Den er nu også et opgør om pressefrihed, dokumentationskrav og den politiske kamp om, hvem der får lov at definere fortællingen om krigen og dens følgevirkninger.
Vil du læse artikler uden reklamer?
Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.
Det er det nye i sagen
Israels regering nøjes ikke længere med offentlig kritik. Netanyahu og Saar siger nu, at de har beordret et søgsmål sat i gang. Det markerer en skærpelse i forhold til den sædvanlige diplomatiske og mediale modoffensiv mod kritisk dækning. [2]
Det er samtidig uklart, hvordan et sådant søgsmål konkret skal føres mod en amerikansk avis. New York Times er hjemmehørende i USA, hvor injurielovgivningen stiller høje krav, især når sagen vedrører offentlige personer og spørgsmål af klar offentlig interesse. For at vinde skal en sagsøger typisk bevise ikke bare fejl, men bevidst løgn eller grov tilsidesættelse af sandheden. [3]
Hvad Kristofs artikel bygger på
Kristofs tekst, som fylder omkring 3.700 ord, hævder, at der findes et bredere mønster af seksuel vold mod palæstinensere. Han skriver, at der ikke er belæg for at sige, at israelske ledere beordrer voldtægt, men at overgreb ifølge hans kilder og internationale vurderinger er blevet en del af et system præget af mishandling. [1]
Artiklen bygger ifølge avisen blandt andet på samtaler med 14 personer, mænd og kvinder, som siger, at de har været udsat for seksuelle overgreb. Den læner sig også op ad tidligere FN-dokumentation, hvor eksperter har beskrevet seksuel ydmygelse og overgreb mod palæstinensiske tilbageholdte som et alvorligt og tilbagevendende problem. [4]
Netop det punkt er centralt. Kritikken fra israelsk side går ikke kun på konklusionen, men på kildernes troværdighed. Udenrigsministeriet hævder, at teksten bygger på ubekræftede kilder med forbindelser til Hamas-miljøer. Det har New York Times afvist som et politisk angreb på legitim journalistik.
En voldsom reaktion i Israel og USA
Reaktionerne er kommet hurtigt. Israels ambassadør i USA har beskyldt Kristof og avisen for at bryde grundlæggende journalistiske standarder. Uden for New York Times' bygning i Manhattan demonstrerede jødiske protestgrupper torsdag med krav om, at Kristof bliver fyret. [2]
Det viser, hvor eksplosivt emnet er blevet. Beskyldninger om seksuel vold har i hele krigsforløbet haft en særlig politisk kraft, både når de rettes mod Hamas og når de rettes mod Israel. Derfor bliver dokumentation, ordvalg og kildegrundlag straks centrum for en meget bredere kamp.
Hvorfor det betyder noget
Demonstration uden for The New York Times-bygningen i Manhattan i forbindelse med injuriesøgsmål.
MapsSagen rammer et ømt punkt for begge parter. For Israel handler det om international legitimitet i en periode, hvor landets behandling af palæstinensiske fanger allerede er under intensiv granskning fra FN, menneskerettighedsgrupper og flere medier. For New York Times handler det om retten til at publicere stærkt belastende journalistik uden at blive presset tilbage af statslige søgsmålstrusler.
Bundlinjen
Det afgørende nu er ikke kun, om et søgsmål faktisk bliver indgivet. Det afgørende er, at en af verdens mest indflydelsesrige aviser og Israels regering åbent tester grænsen mellem aggressiv politisk modreaktion og forsøg på at afskrække kritisk dækning.
Hvis sagen fortsætter, bliver den ikke kun læst som en mediekonflikt. Den vil også blive læst som en prøve på, hvor meget dokumenteret kritik en krigsførende stat er villig til at tolerere, når anklagerne rammer dens mest følsomme institutioner.
Nævnte personer
Nævnte virksomheder
Emner
Snak om artiklen med andre
Diskuter “New York Times afviser Israels trussel om søgsmål” med andre på Threads og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.
Deltag i diskussionen påeller
Læserens bedømmelse af artiklen
Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.
Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10