Russisk luftangreb dræber 18 i Ukraine

I Kyiv blev fire personer dræbt, heriblandt en 12-årig dreng, og mindst 45 såret. Også redningsfolk og sundhedspersonale blev ramt. I Odesa blev ni dræbt, mens dødstallet i Dnipro steg til fem, efter at endnu et lig blev fundet i ruinerne. Samtidig meldte lokale myndigheder om strømafbrydelser i Mykolaiv og Kherson.

Odesa, Ukraine – havnebyen og eksportknudepunktet vist i forhold til angrebet

Maps

Kyiv, Ukraine – oversigtskort, der viser byens placering i Ukraine i forbindelse med natlige angreb

Maps

Et angreb, der viser krigens nye mønster

Missiler som Iskander, Kh-101, Kh-555, Kh-59 og Kh-69 indgår fortsat, men dronerne er blevet den volumenbærende del af angrebene. Det giver Rusland en måde at overbelaste luftforsvaret på, tvinge Ukraine til at bruge dyre afskæringsmissiler og samtidig øge sandsynligheden for gennembrud mod civile og kritiske mål ^[4].

Ukraines luftvåben oplyser, at 636 droner og 31 missiler blev skudt ned eller uskadeliggjort. Alligevel blev 26 steder direkte ramt. Det illustrerer et centralt forhold i krigens nuværende fase: Selv høj afværgeprocent forhindrer ikke alvorlig skade, når salverne bliver store nok.

Infrastruktur og civilbefolkning under pres

Angrebet passer ind i et mønster, hvor Rusland ikke kun rammer frontnære militære mål, men også byer, havne og energisystemer. Odesa er særlig følsom, fordi byen er central for eksport og forsyningskæder. Samtidig viser tidligere angreb på energiinfrastrukturen, at følgerne rækker langt ud over det umiddelbare nedslag: vandforsyning, varme, hospitaler, skoler og lokal økonomi bliver påvirket, og reparationer tager ofte år ^[5].

Blik fremad

Bundlinjen er, at Rusland nu i endnu højere grad fører en udmattelseskrig fra luften. Når hundredvis af droner og missiler sendes af sted i samme døgn, bliver spørgsmålet ikke kun, hvor meget Ukraine kan skyde ned, men hvor længe landets byer, infrastruktur og civile kan holde til presset ^[8].