I Arkhangelsk beskriver BBC Eye, hvordan Russkaya Obshina gennemfører razziaer mod arrangementer, der opfattes som ukorrekte udtryk for "traditionelle værdier" og imod LGBT-signaleringer. Politiet deltager til tider i indgrebene. Katya blev ni måneder efter razziaen dømt for blasfemi på grund af et neon-formet kors i klubben, selvom der ikke blev fundet LGBT-propaganda. Gruppen siges at modtage støtte fra velgørende organisationer tæt på Kreml, og antallet af razziaer er stigende.
Indledende signal
Hændelse 15. maj 00.04
60
Razzia på fødselsdagsfest afslører voksende russisk vigilantegruppe
Aktuel·15. maj 07.31
Russisk værngruppe går efter LGBT-miljøer
Se lignende på Google
Del artikel
Del denne artikel
Et brutalt overfald på en 30-års fødselsdag i Arkhangelsk siger noget større om Rusland lige nu. Ikke kun om homofobi og religiøs moralisme, men om hvordan halvprivate nationalistiske grupper i stigende grad fungerer som en forlænget arm for staten.
Ifølge en 
BBC-undersøgelse stormede maskerede mænd en natklub, hvor en kvinde, her kaldet Katya, fejrede fødselsdag med venner fra byens alternative miljø. Gæster blev slået, ydmyget og kaldt nedsættende ord for homoseksuelle og lesbiske. Katya fortæller, at hendes mor blev tvunget ned på alle fire. Politiet deltog også i aktionen. [1]
BBC-undersøgelse stormede maskerede mænd en natklub, hvor en kvinde, her kaldet Katya, fejrede fødselsdag med venner fra byens alternative miljø. Gæster blev slået, ydmyget og kaldt nedsættende ord for homoseksuelle og lesbiske. Katya fortæller, at hendes mor blev tvunget ned på alle fire. Politiet deltog også i aktionen. [1]Det var ikke en tilfældig pøbel. Gruppen bag var Russkaya Obshina, i dag det mest synlige navn i et voksende russisk netværk af nationalistiske og ultrakonservative "samfundsværn". [1]
Annonce
En bevægelse, der passer perfekt ind i Kremls kurs
Russkaya Obshina fremstiller sig selv som forsvarer af orden, tro og traditionelle familieværdier. I praksis gennemfører gruppen razziaer mod natklubber, hostels, markeder, lagre og abortklinikker, ofte under påskud af at lede efter ulovlig migration, narkotika eller LGBT-"propaganda". [1]
Netop den sidste kategori er central. Siden Rusland i 2023 udvidede sin lovgivning mod den såkaldte "internationale LGBT-bevægelse" som ekstremistisk, er gråzonen blevet enorm. Det giver myndigheder og aktivistgrupper et næsten frit spillerum til at stemple kulturelle arrangementer, regnbuesymboler eller alternative miljøer som mistænkelige. [2]
Katya blev ifølge BBC ikke dømt for LGBT-propaganda. Der blev ikke fundet noget, som kunne bruges. I stedet endte sagen ni måneder senere med en dom for blasfemi, fordi der hang et rødt neonlys formet som et kors på væggen i lokalet. Hun fik 200 timers samfundstjeneste. [1]
Når staten ikke bare tolererer, men bruger dem
Det afgørende er ikke kun, at sådan en gruppe findes. Det afgørende er, at den arbejder i takt med staten.
BBC's research peger på et kraftigt stigende antal aktioner de seneste to år. Tidligere og nuværende medlemmer beskriver en bevægelse af ideologisk motiverede nationalister og religiøse aktivister, som patruljerer byrum og offentliggør deres aktioner på sociale medier. Der er også spor af økonomiske forbindelser til velgørende fonde styret af personer tæt på Kreml. [1]
Det ligner ikke et klassisk statsorgan. Men det ligner heller ikke uafhængig aktivisme. Modellen er mere nyttig for magten end det. Gruppen kan intimidere, udskamme og presse målgrupper, mens staten kan vælge, hvornår den vil være med, og hvornår den vil lade, som om den bare ser til.
Den arbejdsdeling er blevet et kendetegn i Putins Rusland. Formelt findes loven, politiet og domstolene stadig. Reelt suppleres de af loyalistiske netværk, som gør det beskidte arbejde i offentligheden.
Frygt som metode
For Katya sluttede sagen ikke med dommen. Lokal mediedækning og opslag på Russkaya Obshinas egne kanaler udløste ifølge hende en bølge af chikane online. Det er også en del af mekanismen. Målet er ikke bare at straffe én person, men at sende et signal til et helt miljø. [1]
Det gør gruppen politisk effektiv. Den rammer mennesker, som i forvejen står svagt, seksuelle minoriteter, migranter, kvinder ved abortklinikker, alternative subkulturer, og gør deres hverdag mere risikabel uden nødvendigvis at kræve store statslige ressourcer.
Hvorfor det betyder noget
Historien fra Arkhangelsk er ikke en marginal lokal skandale. Den viser, hvordan repression i Rusland i stigende grad bliver socialiseret. Staten nøjes ikke med egne institutioner, den får hjælp af ideologisk engagerede borgere, som optræder som moralsk politi.
Det gør systemet både mere fleksibelt og mere uforudsigeligt for dem, der rammes. Og det er præcis pointen. Når vold, ydmygelse og retlig forfølgelse flyder sammen, bliver frygt ikke en bivirkning. Det bliver selve styringsformen.
Nævnte personer
Nævnte virksomheder
Emner
Følg opslaget på sociale medier
Diskuter “Russisk værngruppe går efter LGBT-miljøer i Rusland” med andre læsere på sociale medier og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.
Deltag på Threadseller
Læserens bedømmelse af artiklen
Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10
Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi til enhver tid revidere den og hurtigst muligt udgive en opdateret version.