Stop Spild Lokalt får sanktioner for fødevarer

Odense, Danmark – placering af det midlertidigt lukkede Stop Spild Lokalt-udleveringssted i sagen

Maps

Det var ikke småfejl

Syv ud af organisationens 35 madoaser blev kontrolleret. Ifølge myndighederne blev der fundet flere alvorlige forhold, herunder varer med overskredet sidste anvendelsesdato. Det er den type mærkning, der handler om sikkerhed, ikke kvalitet. Når datoen er passeret, må varen ikke udleveres, fordi den kan udgøre en sundhedsrisiko. ^[2]

Det er netop her, sagen bliver principiel. I debatten om madspild bliver datomærkning ofte blandet sammen. Varer med "bedst før" kan i mange tilfælde stadig spises efter datoen, hvis de ser, lugter og smager normalt. "Sidste anvendelsesdato" er noget andet. Den bruges på letfordærvelige fødevarer, hvor producenten ikke længere kan stå inde for sikkerheden efter den angivne dag. ^[3]

Stop Spild Lokalt peger på ændret praksis

Organisationens direktør, Rasmus Erichsen, siger, at sanktionerne bliver taget alvorligt. Men han peger også på, at en del af sagen handler om en praksis, der ifølge ham har været accepteret i årevis.

Kernen i den forklaring er frivillige. Ifølge Stop Spild Lokalt har frivillige tidligere kunnet tage varer med overskredet sidste anvendelsesdato med hjem, fordi de blev betragtet som personale og ikke som kunder. Den forståelse ser nu ud til at være underkendt. Hvis frivillige betragtes som almindelige forbrugere i denne sammenhæng, falder den praksis bort.

Det er et vigtigt skifte, hvis det står til troende. For mange sociale madordninger og donationsmiljøer lever i gråzonen mellem frivillighed, butik og social indsats. Men fødevaresikkerheden gør ikke forskel på forretningsmodel og formål.

Sporbarhed er det andet problem

Kontrollen handlede ikke kun om datomærkning. Fødevarestyrelsen fandt også problemer med sporbarheden på de syv steder. Det betyder i praksis, at det ikke altid har været tydeligt nok, hvor en given vare kom fra. ^[1]

Stop Spild Lokalt oplyser selv, at frivillige scanner varerne, men at menneskelige fejl kan opstå. Det forklarer problemet, men ophæver det ikke.

Et pres på hele anti-madspildssektoren

Sagen kommer på et tidspunkt, hvor kampen mod madspild fylder mere politisk og kommercielt, og hvor mange danskere samtidig er usikre på datomærkning. EU-undersøgelser har tidligere vist, at et flertal af forbrugerne forveksler "bedst før" med en sikkerhedsgrænse. Netop derfor er der stor tolerance for at redde mad efter dato. Men den tolerance gælder kun den ene type dato. ^[5]

Det er sandsynligt, at kontrollen nu vil få andre aktører i feltet til at gennemgå deres egne rutiner. For hvis reglerne håndhæves strammere end før, rammer det ikke kun én organisation. Det ændrer vilkårene for hele den del af civilsamfundet, der arbejder med overskudsmad.

Bundlinjen

Stop Spild Lokalt har gjort madspild til en folkesag. Men sagen fra Fødevarestyrelsen viser, hvor hurtigt den mission kolliderer med et enkelt, hårdt princip: Mad må gerne reddes, men den må ikke være usikker. Det er ikke en formalitet. Det er grænsen for, hvad modellen kan bære.