Telefondata peger på colombianske lejesoldater i Sudan

Vil du læse artikler uden reklamer?

Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.

Et spor af telefoner peger på en lejesoldatkanal til Darfur

En ny undersøgelse kaster et langt skarpere lys over den udenlandske støtte til Sudans RSF-milits. Kernen er enkel: over 50 mobiltelefoner, som ifølge analysen blev brugt af colombianske operatører i Sudan mellem april 2025 og januar 2026, tegner et mønster af organiseret indsættelse, teknisk støtte og forbindelser til De Forenede Arabiske Emirater. ^[1]

Det er ikke bare endnu en anklage i en krig fuld af rygter. Det interessante er, at sporingen kobler konkrete bevægelser på jorden til en allerede kendt rekrutteringsinfrastruktur i Colombia og til selskaber med adresser og forbindelser i både Bogotá, Panama og Dubai. ^[2]

Området omkring Al-Fasher i Norddarfur, Sudan, hvor RSF-offensiven fandt sted.

Hvem var de colombianske lejesoldater?

De beskrives ikke som tilfældige eventyrere, men som tidligere colombianske soldater med specialiserede kompetencer. Amerikanske sanktioner fra midten af april i år peger på, at hundreder af tidligere colombianske militærfolk siden 2024 er blevet sendt til Sudan for at kæmpe for RSF, blandt andet som snigskytter, droneoperatører og tekniske specialister. ^[3]

Det passer med den nye rapport, som fremhæver netop droneenheder som et afgørende element i RSF's offensiv omkring al-Fasher i Norddarfur. Hvis det holder, er pointen vigtig: de udenlandske lejesoldater var ikke kun ekstra infanteri. De leverede kapaciteter, som kan have ændret slagmarken. ^[1]

Selskaberne bag

Navne og selskaber går igen på tværs af undersøgelser og sanktionsdokumenter. Et centralt navn er José Óscar García Batte, tidligere colombiansk oberst og ejer af International Services Agency S.A.S., også kendt som A4SI. Selskabet er blevet beskrevet som en kanal til at rekruttere specialpersonel til Sudan.

Hans bror, Omar Fernando García Batte, knyttes til Global Qowa Al Basheria S.A.S., også kendt som Mi Futuro Global. Derudover nævnes Fénix Human Resources S.A.S., oprettet i februar 2025, som et nyt frontselskab efter øget opmærksomhed om de tidligere strukturer. Et Panama-baseret selskab, Talent Bridge S.A., er ifølge amerikanske myndigheder blevet brugt som finansielt mellemled for at skjule pengestrømme. ^[2]

Bogotá, Colombia – hjemsted for dele af rekrutteringsnetværket, der nævnes i artiklen.

Det tegner et velkendt billede fra moderne lejesoldatmarkeder: når ét firmanavn bliver belastet, opstår et nyt.

Hvorfor al-Fasher er centrum i sagen

RSF's erobring af al-Fasher sidste år blev et vendepunkt i Darfur og et symbol på konfliktens brutalitet. Byen var den sidste større hovedby i Darfur uden fuld RSF-kontrol, og kampene omkring den ramte civile ekstremt hårdt.

FN's undersøgelsesmission advarede allerede i juni 2025 om voksende brug af tunge våben i tætbefolkede områder, angreb på hospitaler, seksuel vold og systematiske overgreb mod civile omkring al-Fasher. Missionen dokumenterede også en større RSF-assault i april sidste år, hvor over 100 civile ifølge missionens oplysninger blev dræbt. ^[4]

Når rapporten nu peger på colombianske droneoperatører og teknisk støtte i perioden op til byens fald, bliver spørgsmålet ikke kun, hvem der kæmpede. Det bliver også, hvem der gjorde offensiven mulig.

UAE-sporet bliver sværere at afvise

Abu Dhabi har længe afvist at støtte RSF og kaldt beskyldningerne grundløse. Men her bliver sagen mere konkret end tidligere. Rapportens forfattere hævder, at de kan forbinde colombianske operatørers rejser og aktivitet i Sudan med en base i Emiraterne og med en virksomhedsenhed knyttet til UAE. ^[5]

Det er et tungt punkt, fordi det flytter diskussionen fra politiske mistanker til operationelle forbindelser. Det er stadig ikke det samme som en domstolsafgørelse. Men det er præcis den slags dokumentation, der kan bruges af regeringer, FN-organer og sanktionsmyndigheder.

En krig drevet udefra såvel som indefra

Det nye her er ikke, at Sudan-krigen får ekstern hjælp. Det har længe været åbenlyst, at begge sider har overlevet på udenlandsk støtte. Det nye er detaljegraden. På den ene side er der dokumenterede iranske våbenkanaler til hæren. På den anden side vokser dokumentationen for, at RSF har haft adgang til udenlandske penge, våben, logistik og nu også organiserede latinamerikanske lejesoldater. ^[6] ^[7]

Det forklarer, hvorfor krigen fortsætter, selv efter tre års ødelæggelse. Den er ikke bare et sudanesisk sammenbrud. Den er blevet et marked for eksterne sponsorer.

Hvad kan det udløse nu?

USA er allerede begyndt at ramme netværket med sanktioner. Næste skridt kan blive bredere finansielle tiltag mod de selskaber og mellemled, der har flyttet folk og penge. Presset kan også stige for et bredere våbenembargo-spor i FN, noget undersøgelsesmissionen allerede har efterlyst. ^[8] ^[4]

Problemet er, at dokumentation ikke automatisk giver konsekvenser. Sudan-krigen har i tre år vist, hvor svært det er at omsætte beviser til reel beskyttelse af civile.

Bundlinjen

Telefondata alene stopper ingen krig. Men de kan gøre benægtelse dyrere. Hvis rapportens fund holder, står vi med et mere præcist kort over, hvordan RSF fik adgang til udenlandske specialister, hvordan rekrutteringen blev pakket ind i private selskaber, og hvordan Emiraterne igen placeres tættere på krigens operative maskinrum.

For civile i Darfur ændrer det ikke, hvad der skete i al-Fasher. Men for resten af verden bliver det sværere at påstå, at ingen vidste, hvem der holdt krigen i gang.

Telefonsporing afslører colombianske lejesoldater bag RSF i Sudan