Trump vil presse Xi til at åbne Kinas marked

Beijing, Kina – stedet hvor Trump møder Xi Jinping og begynder presset om at åbne markedet

Maps

Det korte svar er, at Kina allerede har åbnet på udvalgte områder, især hvor det også gavner Beijing selv. Det længere svar er, at de dybeste barrierer stadig står.

Kina har allerede åbnet mere, men selektivt

Tesla Gigafactory Shanghai i Pudong, Shanghai, Kina – eksempel på udenlandsk tilstedeværelse i Kina

Maps

Det er ikke ingenting. Men det er heller ikke det samme som et åbent marked i vestlig forstand.

Phase One blev delvis leveret, men ændrede ikke systemet

Trumps første store Kina-aftale, den såkaldte Phase One-aftale fra 2020, blev ofte solgt som et gennembrud. Resultatet blev langt mere blandet.

Kina lovede blandt andet bedre beskyttelse af immaterielle rettigheder, færre barrierer i finans og landbrug og massive ekstra køb af amerikanske varer. På nogle juridiske og regulatoriske punkter kom der faktisk ændringer. Kina opdaterede regler om patenter, handelshemmeligheder og udenlandske investeringer, og flere sektorer blev mere tilgængelige. ^[3]

Det blev en aftale om transaktioner, ikke en aftale om systemforandring.

Der er tre områder, hvor Trump faktisk kan få noget

Hvis mødet mellem Trump og Xi ender med konkrete resultater, vil de sandsynligvis ligge i de mindst politisk farlige hjørner af økonomien.

Finans er stadig det letteste spor

Kina har i flere år åbnet finanssektoren mere, blandt andet fordi landet selv har brug for kapital, ekspertise og mere troværdige markeder i en økonomi under pres. Udenlandske banker og kapitalforvaltere har dog stadig kæmpet med lav rentabilitet, hård lokal konkurrence og et system, hvor staten sætter den overordnede retning. ^[1]

Trump kan godt komme hjem med nye løfter om licenser, hurtigere godkendelser eller bedre adgang for amerikanske finanshuse. Det vil være reelt, men afgrænset.

Luftfart og industrivarer egner sig til klassisk handelspolitik

Landbrug kan igen blive byttemønt

De hårde barrierer er stadig de samme

Det er her Trumps opslag løber ind i virkeligheden.

Det gør et egentligt gennembrud usandsynligt.

Økonomer ser en gevinst, men kun hvis åbningen er ægte

Men de fleste analyser peger også på, at jobeffekten i USA ikke nødvendigvis bliver entydigt positiv. Mere adgang til Kina kan løfte eksport og indtjening i enkelte sektorer, men det kan også øge presset på amerikanske producenter, hvis åbningen primært gavner virksomheder med produktion og salg i Kina frem for i USA. ^[6]

Xi har stærke grunde til ikke at åbne for meget

Det vigtigste modargument kommer ikke fra Washington, men fra Xi Jinpings egen model.

Derfor er den mest realistiske version af "åbning" i 2026 stadig selektiv. Kina kan åbne nok til at tiltrække kapital, dæmpe udenlandske klager og støtte egen vækst. Men det vil sandsynligvis ske uden at give køb på statsstøtte, industripolitik eller partidisciplin i strategiske sektorer.

Hvorfor det betyder noget

Det nye i Trumps Beijing-fremstød er ikke bare kravet om markedsadgang. Det er, at han bruger amerikanske topchefer som en del af selve presset på Xi.

Det kan give billeder, signalværdi og måske et par konkrete handler. Men historien siden 2018 peger ret klart i én retning: Kina åbner gerne, når det tjener kinesiske mål. Ikke når det kræver, at systemet bliver mindre kinesisk.

Det er derfor den rigtige test efter mødet ikke bliver Trumps ord om et gennembrud. Den bliver, om Beijing tilbyder mere end afgrænsede indrømmelser, som ser store ud i overskrifterne og små i praksis. Lige nu er det stadig det mest sandsynlige udfald.