Tyrkiet trodser domme med masseanholdelser 1. maj

Fredagens 1. maj i Istanbul fulgte et efterhånden velkendt mønster: massiv politiafspærring, tåregas og hundredvis af anholdelser. Det nye er, at myndighederne gør det på trods af klare domstolssignaler om, at det langvarige forbud mod demonstrationer på Taksim-pladsen kolliderer med forsamlingsfriheden. ^{[1] [2]}

Tyrkiske medier og advokatgruppen CHD oplyser, at mellem 350 og lidt over 500 personer blev anholdt under demonstrationerne. Journalister på stedet har beskrevet, hvordan politiet brugte tåregas og fysisk magt mod demonstranter, der forsøgte at nå ind til centrale dele af byen. ^{[3] [4]}

Taksim er stadig den røde linje

Taksim-pladsen i Istanbul, centrum for 1. maj-markeringer og myndighedernes tilstedeværelse

Maps

Kernen i konflikten er Taksim-pladsen, som siden 2013 reelt har været lukket for 1. maj-markeringer. Myndighederne begrunder restriktionerne med sikkerhed og offentlig orden. Kritikerne kalder det et politisk forbud forklædt som ordenshåndhævelse. ^[5]

Taksim er ikke et tilfældigt sted. Pladsen er et symbolsk centrum for arbejderbevægelsen i Tyrkiet, ikke mindst efter blodbadet 1. maj 1977, hvor 34 mennesker blev dræbt. Netop derfor er statens kontrol med pladsen også blevet et spørgsmål om politisk magt, ikke kun om sikkerhed.

Domstolene har sagt ét, politiet gør noget andet

I december 2023 fastslog Tyrkiets forfatningsdomstol, at myndighederne havde krænket fagforbundet DİSK's ret til fredelig forsamling ved at forhindre og opløse 1. maj-markeringer i 2014 og 2015. Den afgørelse byggede videre på en ældre dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fra 2008, som også fandt, at Tyrkiet havde krænket retten til at demonstrere i forbindelse med en 1. maj-samling. ^[2]

Alligevel er praksis stort set uændret. Også i år blev centrale kvarterer i Istanbul omdannet til no-go-zoner med metalbarrierer, kampklædt politi og lukkede transportforbindelser. Ifølge menneskerettighedsorganisationer blev der desuden foretaget forebyggende anholdelser i dagene op til 1. maj, hvor aktivister blev hentet i deres hjem. ^[6]

Et bredere mønster i 2025 og 2026

Det gør årets 1. maj til mere end en arbejdsmarkering. Den er også en test af, om domstolsafgørelser i Tyrkiet faktisk ændrer noget, når de kolliderer med statens sikkerhedslinje.

Hvorfor det betyder noget

Tallene fra fredag er i sig selv opsigtsvækkende, men det mest sigende er kontinuiteten. Sidste år blev over 400 personer ifølge advokater anholdt. I år gentager mønstret sig, selv om det juridiske grundlag for forbuddene er blevet svagere.

Bundlinjen er enkel: Tyrkiets myndigheder håndhæver fortsat et de facto-forbud på Taksim, selv efter at både nationale og internationale domstole har underkendt logikken bag det. Det gør 1. maj i Istanbul til en årlig påmindelse om, hvor lille afstanden kan være mellem formel ret og faktisk magt.