Colombia står midt i voldelig konflikt, der former præsidentvalget
I Bogotá og Cali flytter familier ofte i frygt for vold, mens Colombia står over for et afgørende præsidentvalg. En venstreorienteret senator taler for dialog med væbnede grupper, mens en outsider støttet af Trump stiller op og giver kampen en ny drejning. Valgkampen præges af narkotikahandel, ulovlig minedrift og uafklarede sikkerhedsspørgsmål.
Væbnede grupper har med drab, afpresning og tvungne fordrivelser præget Colombias præsidentvalg søndag, mens utryghed ifølge lokale beretninger og rapportering fra flere medier fylder mest for mange vælgere. [1]
I Bogotá fortæller den internt fordrevne Edilma Martinez Flores, at hun flygtede fra sit hjem nær Cali, efter at bevæbnede grupper delte løbesedler ud med besked om at forlade området eller møde vold. Hendes familie forlod deres ejendele, mens bomber blev placeret langs ruter, folk bruger til at rejse, ifølge hendes forklaring. [2]
“'My brother was murdered for not paying an extortion payment...in front of his children,' Edilma Martinez Flores said at a support centre for displaced people in Bogotá.”
Tilmeld dig gratis og deltag i diskussionerne på tværs af artikler.
Volden flytter ind i selve valgkampen
FARC-dissidenter, ELN og Clan del Golfo nævnes som de mest indflydelsesrige grupper i den aktuelle fase af konflikten. De har udvidet deres kontrol i landområder, der er centrale for narkotikahandel og illegal minedrift. [3]
Ifølge den aktuelle dækning er de illegale væbnede gruppers samlede medlemskab omtrent fordoblet over de seneste fem år. Det mærkes også i valgkampens logistik: hvor kandidater kan rejse, hvilke lokalsamfund der tør tage imod dem, og hvordan vælgere bevæger sig til og fra møder og valgsteder. [4]
Grænsebyen Cúcuta ved Colombia–Venezuela-grænsen – et centralt område for vold og fordrivelser i konflikten i forbindelse med valget
Valget er også en afstemning om, hvordan staten skal møde den voksende vold. Venstrefløjens Iván Cepeda forbindes med den nuværende regerings linje om forhandlinger med væbnede grupper. Hans modstandere siger, at våbenhviler har givet grupperne plads til at udvide deres territoriale kontrol. Tilhængere fastholder, at dialog kan forhindre endnu større tab af menneskeliv. [5]
På højrefløjen er Abelardo de la Espriella gået til valg på en hårdere sikkerhedslinje med løfter om massive fængsler til bandemedlemmer og en mere konfrontatorisk kurs.
Grænseområder og landdistrikter er under størst pres
Områder nær grænsen til Venezuela har været ramt af hårde sammenstød mellem ELN og FARC-dissidenter. Tidligere i år pegede analyser på, at ELN havde konsolideret sig i grænsezonen, mens rivalisering med andre grupper og statslige styrker drev flere på flugt. [6]
Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10
Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi til enhver tid revidere den og hurtigst muligt udgive en opdateret version.