4-3-1-2 er en fodboldformation, hvor et hold stiller op med fire forsvarsspillere, tre centrale midtbanespillere, en offensiv midtbanespiller og to angribere. Systemet beskrives ofte som en smal opstilling, fordi tyngden ligger centralt på banen. Det gør formationen velegnet til hold, der vil kontrollere midtbanen, kombinere hurtigt gennem centrum og sætte to angribere i scene tæt på målet.
Hvordan formationen fungerer
I praksis bygger 4-3-1-2 ofte på en diamant på midtbanen. Den bagerste midtbanespiller beskytter forsvaret og fordeler bolden, de to øvrige midtbanespillere arbejder fra felt til felt, og den offensive midtbanespiller, ofte en klassisk playmaker, skal binde spillet sammen bag angriberne. De to angribere kan enten true i dybden eller falde ned i banen og skabe kombinationer.
Formationens store styrke er overtal centralt. Et hold kan presse modstanderen effektivt, vinde andenbolde og skabe korte afleveringsmønstre i de rum, hvor mange kampe afgøres. Samtidig giver to angribere flere muligheder i feltet end systemer med en enlig frontløber.
Fordele og svagheder
4-3-1-2 kan være meget effektiv mod hold, der også søger kontrol centralt. Hvis midtbanen er teknisk stærk og løbestærk, kan systemet give stor dominans på bolden. Et klassisk eksempel er hold, der vil spille hurtigt gennem midten frem for at satse på lange indlæg fra kanterne.
Svagheden er bredden. Fordi formationen er smal, kommer ansvaret for bredde ofte til at ligge hos backerne. Hvis de ikke kommer frem, kan holdet blive for let at læse. Hvis de går højt, kan der omvendt opstå plads bag dem, som modstanderen kan udnytte. Derfor kræver 4-3-1-2 stor disciplin, stærke backs og midtbanespillere, der kan dække store områder.