Adfærdsfaglig støtte er en pædagogisk og faglig indsats, der hjælper elever med sociale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige udfordringer. Formålet er at skabe bedre trivsel, styrke elevens deltagelse i undervisningen og forebygge konflikter eller mistrivsel. Støtten gives typisk i skolen, men kan også tænkes sammen med hjemmet og andre fagpersoner omkring barnet eller den unge.
Hvad dækker begrebet over?
Adfærdsfaglig støtte handler ikke kun om at reagere på uro eller problemer i klasseværelset. Det handler også om at forstå, hvorfor en elev reagerer, som vedkommende gør. En elev kan for eksempel have svært ved at regulere følelser, indgå i fællesskaber, håndtere krav eller aflæse sociale situationer. Her kan lærere, pædagoger, vejledere, psykologer eller specialiserede ressourcepersoner arbejde med strategier, der gør hverdagen mere overskuelig.
Støtten kan bestå af tydelige rammer, faste rutiner, samtaler, konfliktforebyggelse og hjælp til at udvikle sociale færdigheder. I nogle tilfælde handler det også om at tilpasse undervisningsmiljøet, så eleven bedre kan koncentrere sig og føle sig tryg. Målet er som regel at støtte elevens udvikling frem for blot at korrigere adfærd.
Hvordan bruges det i praksis?
I praksis kan adfærdsfaglig støtte være alt fra korte, forebyggende indsatser til mere målrettede forløb over længere tid. En skole kan for eksempel sætte ind, hvis en elev ofte havner i konflikter, trækker sig fra fællesskabet eller reagerer voldsomt på skift og krav. Her kan støttepersoner hjælpe med konkrete redskaber, samarbejde med familien og rådgive skolens personale.
Begrebet er vigtigt i den aktuelle debat om inklusion, trivsel og læringsmiljøer. Når skoler og kommuner taler om adfærdsfaglig støtte, handler det derfor både om den enkelte elevs behov og om, hvordan fællesskaber kan indrettes, så flere børn og unge får mulighed for at lykkes.