En agent er en softwareenhed, der kan handle på vegne af en bruger eller et andet system. I teknologisk sammenhæng bruges ordet især om AI-agenter, som ikke bare svarer på spørgsmål, men også kan planlægge, vælge værktøjer og gennemføre opgaver mere eller mindre selvstændigt. En agent kan derfor ses som et lag oven på en AI-model, hvor systemet omsætter mål til konkrete handlinger.
Hvad gør en agent?
En agent modtager typisk et mål, for eksempel at finde information, skrive et udkast, booke et møde eller overvåge en proces. Derefter kan den analysere situationen, vælge en fremgangsmåde og bruge forskellige værktøjer, såsom databaser, søgninger, kalenderfunktioner eller andre programmer. Nogle agenter arbejder næsten helt autonomt, mens andre kræver menneskelig godkendelse undervejs.
Det adskiller en agent fra en almindelig chatbot. En chatbot reagerer ofte direkte på et spørgsmål her og nu. En agent kan derimod arbejde i flere trin, huske tidligere information og tilpasse sig undervejs for at nå et bestemt resultat. Derfor forbindes agenter ofte med egenskaber som planlægning, ræsonnering og i nogle tilfælde vedvarende hukommelse.
Eksempler og begrænsninger
I praksis kan en agent bruges til kundeservice, administration, research eller styring af digitale arbejdsgange. En virksomhed kan for eksempel bruge en agent til at sortere henvendelser, hente relevante dokumenter og foreslå svar til en medarbejder. I industrien kan agenter også indgå i systemer, der overvåger forsyningskæder eller koordinerer processer mellem flere programmer.
Begrebet agent bruges også uden for teknologi, blandt andet i jura, hvor en agent er en person, der handler på en andens vegne. I nyheds- og techsammenhæng handler ordet dog oftest om software. Det er et vigtigt begreb i aktuelle debatter, fordi agenter kan ændre, hvordan arbejde automatiseres, hvordan virksomheder bruger AI, og hvor meget ansvar man kan overlade til intelligente systemer.