Allhjulsdrift, ofte kaldet AWD efter det engelske "all-wheel drive", er et drivsystem, hvor motorkraften kan fordeles til alle fire hjul. Formålet er at give bedre
vejgreb og mere stabil kørsel, især når underlaget er glat, ujævnt eller vådt. I modsætning til biler med kun forhjulstræk eller baghjulstræk hjælper allhjulsdrift med at udnytte kræfterne mere effektivt, når et eller flere hjul mister grebet.
Sådan fungerer allhjulsdrift
I en bil med allhjulsdrift overvåger systemet hjulenes bevægelser og fordeler kraften mellem for- og bagaksel efter behov. I nogle biler sker det hele tiden, mens det i andre systemer sker automatisk, når sensorer registrerer hjulspind eller dårligt vejgreb. Det betyder, at bilen hurtigere kan finde fodfæste på sne, grus eller våde veje.
Allhjulsdrift bliver ofte forvekslet med firehjulstræk, også kaldet 4WD eller 4x4. Forskellen er typisk, at allhjulsdrift er udviklet til almindelig kørsel på vej og arbejder automatisk, mens firehjulstræk ofte er mere robust og beregnet til terrænkørsel, hvor føreren i nogle tilfælde selv kan koble systemet til. Skellet er dog ikke altid helt skarpt, fordi bilproducenter bruger forskellige tekniske løsninger.
Fordele og begrænsninger
Den største fordel ved allhjulsdrift er øget trækkraft. Det kan gøre det lettere at starte på en glat bakke, køre sikkert gennem regnvejr eller bevare kontrollen i sving med lav
friktion. Mange SUV'er, stationcars og elbiler bruger i dag allhjulsdrift for at kombinere komfort og sikkerhed.
Det er dog vigtigt at forstå, at allhjulsdrift ikke gør en bil usårlig.
Bremselængde afhænger stadig af dæk, hastighed og vejforhold. Systemet hjælper primært bilen med at komme frem og holde grebet, ikke med at trodse fysikkens love. Derfor er allhjulsdrift et centralt begreb i aktuelle nyheder om bilteknologi, trafiksikkerhed og den voksende udvikling af moderne el- og familiebiler.