Arkivparadoks beskriver det tilsyneladende modsætningsforhold, at tv-udsendelser, som havde stor betydning i deres samtid, ofte ikke er bevaret for eftertiden. Begrebet bruges især i arkiv- og mediesammenhæng om ældre radio- og tv-produktioner, der mangler i dag, selv om man kunne forvente, at netop vigtige udsendelser var blevet gemt.
Hvorfor opstår arkivparadokset?
Paradokset hænger sammen med, at bevaring tidligere ikke altid var en selvfølge. I tv-mediets første årtier var lagringsmedier dyre, pladsen begrænset, og mange udsendelser blev betragtet som midlertidige. Bånd kunne blive slettet og genbrugt, og direkte udsendelser blev ikke nødvendigvis optaget. Samtidig fandtes der ofte ikke klare regler eller ressourcer til systematisk arkivering.
Resultatet er, at netop perioder, personer og begivenheder, som i dag kunne have stor dokumentarisk værdi, kun findes i fragmenter eller slet ikke. Det gælder for eksempel nyhedsudsendelser, underholdningsprogrammer og kulturproduktioner fra tidligere årtier, hvor man i dag måske kun har manuskripter, stillbilleder eller omtaler i aviser tilbage.
Hvad betyder det for historie og offentlighed?
Når centrale tv-udsendelser mangler, bliver det sværere at dokumentere, hvordan samfundet så ud, hvad der blev sagt, og hvordan store begivenheder blev formidlet. Forskere, journalister og offentligheden mister en vigtig kilde til at forstå både mediehistorie og samtidshistorie. Arkivparadokset viser derfor, at det ikke altid er det mindst vigtige, der forsvinder, men ofte det, som senere viser sig at have størst betydning.