Arktis er området omkring Nordpolen. Det omfatter Ishavet og de nordligste dele af blandt andet Grønland, Canada, Alaska, Rusland, Norge, Sverige, Finland og Island. Ofte afgrænses regionen som området nord for polarcirklen, men i praksis bruges begrebet også om nærliggende hav- og landområder med arktisk klima, is, tundra og meget lange mørke og lyse perioder.
Geografi, klima og natur
Arktis er kendt for havis, gletsjere, permafrost og et sårbart økosystem med arter som isbjørn, hvalros og rensdyr. Samtidig bor der mennesker i regionen, herunder oprindelige folk, som i generationer har levet af jagt, fiskeri og tilpasning til barske forhold. Arktis er ikke kun en øde isørken, men også et beboet område med lokalsamfund, kultur og økonomisk aktivitet.
Et centralt kendetegn ved Arktis er, at regionen opvarmes hurtigere end resten af verden. Det kaldes ofte arktisk forstærkning. Når is og sne smelter, bliver mørkere hav og land blottet, og de absorberer mere solvarme. Det kan forstærke opvarmningen yderligere. Konsekvenserne ses i mindre havis, tøende permafrost, ændrede levevilkår for dyr og større udfordringer for lokalsamfund og infrastruktur.
Strategisk og politisk betydning
Arktis spiller også en voksende rolle i international politik. Smeltende is kan gøre sejlruter mere tilgængelige i perioder, og regionen rummer naturressourcer som fisk, olie, gas og mineraler. Derfor har arktiske stater og andre stormagter skærpet deres interesse for området. Sikkerhedspolitik, forskning, miljøbeskyttelse og retten til havområder fylder stadig mere i debatten.
Arktis er vigtigt i nyhedsbilledet, fordi udviklingen dér påvirker langt mere end de nordligste egne. Regionens klimaændringer hænger sammen med globale vejrmønstre, havniveau og biodiversitet, mens den politiske rivalisering i området kan få betydning for handel, energi og sikkerhed i Europa og resten af verden.