Astroturfing er en metode, hvor en kampagne får det til at se ud, som om almindelige borgere spontant støtter en sag, et produkt eller en politiker, selv om indsatsen i virkeligheden er planlagt af virksomheder, interessegrupper eller politiske aktører. Ordet spiller på modsætningen til ægte "grassroots", altså folkelige bevægelser, og beskriver derfor kunstigt skabt folkelig opbakning.
Hvad betyder astroturfing?
Astroturfing går ud på at skjule, hvem der egentlig står bag et budskab. Det kan ske gennem falske borgergrupper, koordinerede opslag på sociale medier, betalte kommentarer, fabrikerede underskriftsindsamlinger eller anmeldelser, der udgiver sig for at være ægte. Formålet er at påvirke den offentlige debat ved at få et synspunkt til at virke mere udbredt og troværdigt, end det faktisk er.
I politik kan astroturfing bruges til at skabe indtryk af massiv støtte til et lovforslag eller en kandidat. I erhvervslivet kan det bruges til at fremhæve et produkt eller skade en konkurrent. Metoden udnytter, at mennesker ofte lægger vægt på, hvad de tror, andre mener. Hvis noget ser populært ud, kan flere være tilbøjelige til at støtte det.
Hvordan genkendes det i praksis?
Tegn på astroturfing kan være mange enslydende budskaber fra forskellige konti, uklare afsendere, organisationer uden gennemsigtig finansiering eller kampagner, der pludselig opstår og får stor synlighed. Det betyder ikke, at al koordineret kommunikation er falsk, men manglende åbenhed om afsender og økonomi er et vigtigt advarselssignal.
Digitale platforme har gjort astroturfing lettere, fordi falske profiler og automatiserede netværk hurtigt kan forstærke et budskab. Derfor er kildekritik, gennemsigtighed og uafhængig journalistik centrale værn mod manipulation.