Borgerkrig er en væbnet konflikt inden for et lands egne grænser, hvor to eller flere grupper kæmper mod hinanden om magt, territorium eller statens fremtid. Det kan være regeringens styrker mod oprørsgrupper, rivaliserende militser eller forskellige politiske og etniske bevægelser. En borgerkrig adskiller sig fra en krig mellem stater ved, at hovedparterne kommer fra samme land, selv om udenlandske aktører ofte kan blande sig indirekte eller direkte.
Hvad kendetegner en borgerkrig?
Borgerkrige opstår ofte, når politiske konflikter, sociale spændinger eller kamp om ressourcer udvikler sig til organiseret vold. Uenigheder om magtfordeling, identitet, religion, etnicitet eller økonomisk kontrol kan være medvirkende årsager. I nogle tilfælde begynder konflikten som protester eller et kupforsøg og vokser til langvarige kampe.
Det er ikke enhver intern uro, der kaldes borgerkrig. Begrebet bruges normalt om større, vedvarende konflikter med organiserede væbnede grupper og betydelige tab. Historiske eksempler er den spanske borgerkrig i 1930erne og den amerikanske borgerkrig i 1800tallet. I nyere tid bruges betegnelsen blandt andet om konflikter i Syrien og Sudan, hvor kampen om statsmagten har splittet landet og ramt civilbefolkningen hårdt.
Konsekvenser og gråzoner
Borgerkrige har ofte alvorlige følger for civile. De kan føre til flugt, sult, sammenbrud i sundhedsvæsen og skoler samt ødelæggelse af byer, kulturarv og infrastruktur. Samtidig kan de være svære at afgrænse klart. Nogle konflikter beskrives både som borgerkrige og som stedfortræderkrige, hvis andre lande støtter de stridende parter med våben, penge eller soldater.
Begrebet er vigtigt i nyhedsstrømmen, fordi det hjælper med at forstå, hvorfor nogle konflikter bliver langvarige, komplekse og svære at løse. Når medier og politikere kalder en konflikt for en borgerkrig, siger det noget om både konfliktens karakter og de store menneskelige og politiske konsekvenser.