Byjord er jord i byområder, hvor indholdet ofte er påvirket af mange års menneskelig aktivitet. I modsætning til jord i mere uberørte naturområder kan byjord indeholde en blanding af stoffer fra trafik, tidligere industri, opfyldning, byggeri, nedrivning og daglig bydrift. Derfor bruges ordet ofte i miljøsager, byplanlægning og sundhedsdebatter.
Hvad kendetegner byjord?
Byjord er sjældent ensartet. Den kan bestå af naturlig jord blandet med fyldmaterialer som grus, murbrokker eller rester fra ældre anlæg. Samtidig kan den indeholde forurening fra eksempelvis tung trafik, brændefyring, værksteder, industrigrunde eller gamle byggeprojekter. Det betyder ikke, at al byjord er farlig, men at den oftere skal undersøges, før den flyttes, genbruges eller bruges til for eksempel boligbyggeri, legepladser eller byhaver.
Et typisk eksempel er et tidligere industriområde, som omdannes til boliger eller rekreative arealer. Her vil myndigheder og rådgivere ofte teste jorden for at vurdere, om den skal renses, afdækkes eller håndteres på særlige måder. Også ved vejarbejde og kælderudgravninger spiller byjord en rolle, fordi jordflytning i byer er underlagt særlige regler.