Capitolstormen betegner det voldelige angreb på den amerikanske Kongresbygning, Capitol, i Washington den 6. januar 2021. Her trængte en stor folkemængde, hovedsageligt bestående af tilhængere af daværende præsident Donald Trump, ind i bygningen, mens Kongressen var samlet for formelt at godkende valgmandsstemmerne fra præsidentvalget i 2020. Begivenheden blev hurtigt et symbol på politisk ekstremisme, demokratisk krise og sårbarheden i selv veletablerede institutioner.
Hvad skete der?
Stormløbet fandt sted efter længere tids falske påstande om omfattende valgsvindel. Da Kongressen var i gang med den ceremonielle, men forfatningsmæssigt vigtige godkendelse af Joe Bidens valgsejr, bevægede demonstranter sig mod Capitol. Nogle brød gennem politiafspærringer, knuste vinduer og gik ind i bygningen. Mødet måtte afbrydes, folkevalgte blev evakueret, og sikkerhedsstyrker blev indsat for at genvinde kontrollen.
Capitolstormen var ikke blot en voldelig demonstration, men et angreb på en central demokratisk proces, nemlig den fredelige overdragelse af magten. Derfor bliver hændelsen ofte beskrevet som historisk usædvanlig i amerikansk sammenhæng. Efterfølgende har myndighederne rejst en lang række sigtelser mod deltagere, og begivenheden har ført til omfattende politiske og juridiske undersøgelser.
Hvorfor er begivenheden vigtig?
Begivenheden har også fået betydning uden for USA. I mange lande bliver den brugt som advarsel om, hvordan hadsk retorik, konspirationsteorier og svækket tillid til valgsystemer kan føre til vold. Derfor er Capitolstormen stadig vigtig i aktuelle nyheder om demokrati, valgintegritet og politisk polarisering.