Controlled Substances Act, ofte forkortet CSA, er en føderal amerikansk lov, der fastlægger, hvordan bestemte narkotiske stoffer, lægemidler og kemiske forstadier må fremstilles, distribueres, importeres, eksporteres, besiddes og anvendes. Loven blev vedtaget i 1970 og samler reguleringen af såkaldt kontrollerede stoffer i ét fælles system.
Hvordan loven fungerer
Kernen i Controlled Substances Act er et system med fem såkaldte "schedules", altså kategorier. Stoffer placeres i disse kategorier ud fra blandt andet deres medicinske anvendelse, risiko for misbrug og potentiale for afhængighed. Et stof i en streng kategori kan være underlagt meget hård kontrol, mens et stof i en lavere kategori kan bruges lovligt i sundhedsvæsenet, men stadig være reguleret.
Loven handler ikke kun om ulovlige rusmidler. Den omfatter også receptpligtige lægemidler, hvis de vurderes at kunne misbruges. Derfor spiller CSA en stor rolle for læger, apoteker, medicinalfirmaer, forskere og retshåndhævende myndigheder. Myndighederne bruger loven til at afgøre, hvem der må håndtere bestemte stoffer, under hvilke betingelser og med hvilke tilladelser.
Betydning i praksis
I praksis påvirker Controlled Substances Act både sundhedspolitik og strafferetten i USA. Hvis et lægemiddel er omfattet af loven, kan der gælde særlige krav til recepter, opbevaring, registrering og kontrol. Samtidig kan ulovlig produktion eller handel med stoffer under loven føre til føderale straffesager.
Loven er også central i debatter om forskning og behandling. Hvis et stof er placeret i en meget restriktiv kategori, kan det være vanskeligere at forske i det, selv hvis forskere mener, at det kan have medicinsk potentiale. Derfor nævnes CSA ofte i diskussioner om opioidkrisen, cannabislovgivning og adgangen til ny medicinsk forskning. Begrebet er vigtigt i aktuelle nyheder, fordi det ligger i krydsfeltet mellem sundhed, kriminalpolitik og regulering.