Den Nye Lillebæltsbro er en hængebro over Lillebælt, der forbinder Fyn og Jylland. Broen blev indviet i 1970 og er en vigtig del af den danske
infrastruktur, fordi den leder en stor del af vejtrafikken mellem landsdelene på tværs af bæltet. Den kaldes "ny" for at skelne den fra Den Gamle Lillebæltsbro, som ligger i samme område.
Hvad er Den Nye Lillebæltsbro?
Broen krydser strædet mellem Middelfart på Fyn og Fredericia-siden i Jylland. Som hængebro er den konstrueret med få bropiller i vandet, hvilket blandt andet mindsker indgrebet i sejlrenden og giver plads til
skibstrafik under broen. Den Nye Lillebæltsbro blev bygget for at aflaste den ældre forbindelse og skabe en mere effektiv vejforbindelse mellem øst og vest i Danmark.
I praksis er broen en del af den daglige transport for både pendlere, erhvervsliv og ferierejsende. Når biler og lastbiler bevæger sig mellem landsdelene, er Lillebæltsforbindelsen et centralt led i rejsen. Derfor har broen betydning langt ud over lokalområdet.
Historisk og samfundsmæssig betydning
Indvielsen i 1970 markerede et vigtigt skridt i udviklingen af det moderne Danmark, hvor hurtige forbindelser mellem regioner fik stadig større betydning. Den Nye Lillebæltsbro overtog en stor del af vejtrafikken fra den gamle bro og gjorde transporten mere smidig.
Broen har også en symbolsk betydning. Den er ikke kun et stykke ingeniørarbejde, men et billede på, hvordan infrastruktur binder landet sammen. Samtidig er området blevet et kendt udflugtsmål, blandt andet fordi broerne ved Lillebælt er markante vartegn.
I nyheds- og samfundsstoffet er Den Nye Lillebæltsbro vigtig, fordi den ofte indgår i historier om trafik, transport,
beredskab,
vedligeholdelse og forbindelsen mellem landsdelene. Derfor er den relevant i aktuelle spørgsmål om
mobilitet og dansk infrastruktur.