Dissidentfraktioner er grupper inden for en større bevægelse, organisation eller oprørsgruppe, som tager afstand fra den ledende linje og udvikler deres egen kurs. Ordet bruges især i politiske og sikkerhedspolitiske sammenhænge, hvor en del af en bevægelse ikke længere accepterer ledelsen, strategien eller målene og derfor organiserer sig særskilt.
Hvad betyder begrebet?
En dissidentfraktion opstår typisk, når der er dyb uenighed om ledelse, ideologi, forhandlinger eller brug af magt. I en oprørsbevægelse kan en gruppe for eksempel mene, at moderorganisationen er blevet for kompromissøgende, for centraliseret eller har svigtet sit oprindelige formål. Resultatet er, at fraktionen bryder ud, men ofte stadig deler noget af bevægelsens baggrund, identitet eller overordnede sag.
Hvorfor opstår de?
Dissidentfraktioner opstår ofte, når normale kanaler for intern uenighed ikke fungerer. Hvis medlemmer føler sig overhørt, eller hvis en ledelse indgår aftaler, som nogle opfatter som forræderi, kan udbruddet blive organiseret. I fredsprocesser ser man jævnligt, at enkelte grupper afviser aftaler og fortsætter kampen på egen hånd.