Dokumentfusk er bevidst brug, ændring eller fremstilling af dokumenter, så de giver et falsk eller vildledende billede af virkeligheden. Det kan være alt fra forfalskede kontrakter og identitetspapirer til manipulerede skærmbilleder, breve eller officielle dokumenter, der bruges til at snyde myndigheder, medier, virksomheder eller offentligheden. Fusk kan også bestå i at tage ægte dokumenter ud af sammenhæng, så indholdet fremstår mere troværdigt, end det er.
Hvad dækker dokumentfusk over?
Dokumentfusk handler ikke kun om rene forfalskninger. Det kan også være mindre synlige ændringer, som at redigere datoer, underskrifter, afsenderoplysninger eller centrale formuleringer. I den digitale virkelighed kan det ske ved hjælp af billedredigering, falske pdf-filer eller opslag på sociale medier, der ligner officielle meddelelser.
Et vigtigt punkt er konteksten. Et dokument kan være ægte, men stadig bruges vildledende, hvis det præsenteres uden forklaring eller i en forkert sammenhæng. Et gammelt internt notat kan for eksempel deles, som om det beskriver en aktuel beslutning, eller en beskåret side kan skjule afgørende oplysninger. Derfor ser journalister og faktatjekkere ofte ikke kun på dokumentets udseende, men også på kilde, dato, sammenhæng og spor af redigering.
Hvordan opdages det, og hvorfor er det vigtigt?
Dokumentfusk afsløres typisk ved at sammenligne med originale kilder, kontrollere metadata, undersøge layout og sprog samt kontakte den påståede afsender. Debunking, altså systematisk tilbagevisning af falske påstande, spiller her en vigtig rolle i journalistik og oplysning.