Fertilitetsbehandling dækker over medicinske metoder, der skal hjælpe mennesker med at opnå graviditet, når det ikke sker af sig selv. Det kan være relevant ved nedsat frugtbarhed, også kaldet infertilitet, men også i situationer hvor en person eller et par har brug for hjælp til befrugtning af andre grunde. Behandlingerne spænder fra enkle undersøgelser og medicin til mere avancerede metoder som insemination og reagensglasbehandling, kendt som IVF.
Hvad fertilitetsbehandling omfatter
Før et behandlingsforløb vil sundhedspersonale ofte undersøge mulige årsager til, at graviditet udebliver. Det kan handle om ægløsning, sædkvalitet, alder, hormonelle forhold eller sygdomme, der påvirker forplantningsevnen. Nogle får hormonbehandling for at stimulere ægløsning. Andre tilbydes insemination, hvor sæd føres ind i livmoderen på det tidspunkt, hvor chancen for befrugtning er størst.
Ved IVF befrugtes ægget uden for kroppen i et laboratorium, hvorefter et embryo kan sættes op i livmoderen. IVF bruges ofte, når enklere behandlinger ikke har virket, eller når der er særlige medicinske årsager. Fertilitetsbehandling kan også omfatte brug af donoræg, donorsæd eller andre former for assisteret reproduktion.
Hvem kan have brug for det
Fertilitetsbehandling forbindes ofte med heteroseksuelle par, der har forsøgt at få børn i længere tid uden resultat. Men begrebet er bredere. Enlige, kvindelige par og andre familietyper kan også have behov for behandling for at kunne få børn. Derfor handler fertilitetsbehandling ikke kun om sygdom, men også om adgang til reproduktiv hjælp.