Flaskehalsindtægt er den indtægt, der opstår, når el handles mellem to prisområder med forskellige elpriser, og forbindelsen mellem områderne har begrænset kapacitet. Når der ikke er plads nok i elnettet til at udligne priserne fuldt ud, opstår der en prisforskel. Denne forskel kan skabe en indtægt på de transmissionsforbindelser, der transporterer strømmen.
Hvordan opstår flaskehalsindtægt?
Flaskehalsindtægten svarer i praksis til værdien af denne prisforskel ganget med den mængde el, der faktisk kan sendes gennem forbindelsen. Indtægten går typisk til transmissionssystemoperatører, altså de selskaber, der har ansvar for de overordnede elforbindelser. Pengene er ikke blot ekstra fortjeneste i almindelig forstand, men er underlagt regler for, hvordan de må bruges.
Hvad bruges indtægten til?
Flaskehalsindtægter kan blandt andet anvendes til at vedligeholde og udbygge elnettet, så kapaciteten forbedres og prisforskelle mindskes over tid. De kan også bruges til at sikre, at nettet fungerer stabilt og effektivt. I Europa er der regler, som skal sikre, at sådanne indtægter kommer elsystemet og forbrugerne til gode.