En
føderal myndighed er en offentlig myndighed, der hører under den centrale, nationale regering i en føderal stat. I et føderalt
system er magten delt mellem staten som helhed og de enkelte delstater, regioner eller provinser. En føderal myndighed har derfor ansvar for opgaver, som gælder hele landet, mens regionale myndigheder tager sig af områder, der er lagt ud lokalt.
Hvordan fungerer en føderal myndighed?
I føderale stater som USA, Tyskland og Canada er det ikke kun én regering, der styrer alt. Kompetencerne er fordelt mellem flere niveauer. Føderale myndigheder arbejder typisk med forsvar,
udenrigspolitik, national lovgivning,
grænsekontrol eller landsdækkende
tilsyn. De kan også håndhæve føderale love og administrere nationale programmer.
Det adskiller dem fra delstatslige eller kommunale myndigheder, som ofte står for for eksempel skoler, lokal
infrastruktur, sundhedsydelser eller politi, afhængigt af landets
forfatning. Hvilke opgaver der er føderale, varierer fra land til land, men grundideen er den samme, nemlig at den centrale stat og de regionale enheder deler magten.
Føderal myndighed i praksis
Et ofte brugt eksempel er USA, hvor myndigheder som FBI, FDA eller Department of Justice er føderale, fordi de opererer på vegne af den nationale regering. En lokal politimyndighed i en delstat er derimod ikke føderal. I Tyskland vil en føderal myndighed være knyttet til forbundsstaten, mens delstaterne har deres egne myndigheder på andre områder.
Begrebet bruges ofte i nyheder om retssager, regulering, valg, sikkerhed eller offentligt tilsyn. Når medier omtaler en føderal myndighed, peger det derfor ikke bare på en offentlig institution, men også på hvilket niveau i staten der handler, og hvilken lovgivning der gælder.
Det er vigtigt at forstå begrebet, fordi mange internationale nyheder handler om konflikter eller samarbejde mellem nationalt og regionalt niveau, især i store føderale demokratier.