Folkeret er de internationale regler og principper, som stater og i nogle tilfælde internationale organisationer er bundet af. Den regulerer, hvordan lande må handle over for hinanden, og hvordan mennesker skal beskyttes i væbnede konflikter. Folkeretten bygger både på traktater, internationale aftaler og sædvaneret, altså praksis som stater følger, fordi de opfatter den som juridisk forpligtende.
Hvad folkeret dækker over
Folkeretten handler ikke kun om store konflikter mellem stater. Den har også betydning for nutidige spørgsmål som cyberangreb, hybride trusler, droner og autonome våbensystemer. Her opstår der ofte debat om, hvordan eksisterende regler skal tolkes, og om lovgivningen følger med den teknologiske udvikling.
Hvordan reglerne bliver til og håndhæves
Nogle folkeretlige regler er skrevet ned i traktater, som stater frivilligt tilslutter sig. Andre udvikler sig gennem langvarig praksis. Et land kan derfor være bundet af regler, selv om de ikke står i en aftale, landet selv har underskrevet. Håndhævelsen er dog mere kompliceret end i national ret, fordi der ikke findes én global regering eller én domstol med fuld myndighed over alle stater.
I praksis håndhæves folkeretten gennem diplomati, internationale domstole, sanktioner og politisk pres. Når medier omtaler mulige krigsforbrydelser, besættelse eller brud på FN-pagten, er det typisk folkeretlige spørgsmål, der er på spil.
Hvorfor folkeret er vigtig
Folkeretten sætter rammer for international orden og begrænser, hvordan magt må bruges. Den er ikke altid nok til at forhindre overgreb, men den giver et fælles sprog for ansvar, rettigheder og pligter mellem stater. Derfor er folkeret central i aktuelle nyheder om krig, sikkerhedspolitik, sanktioner og beskyttelse af civile.