En forsvarsklynge er et geografisk område, hvor virksomheder, forskningsmiljøer, myndigheder og faglært arbejdskraft med relation til forsvar og sikkerhed er samlet. Tanken er, at nærhed skaber bedre samarbejde, hurtigere innovation og lettere adgang til specialiserede kompetencer. Begrebet bruges både om lokale erhvervsmiljøer og om større regionale netværk, hvor aktører arbejder med alt fra materiel og software til cybersikkerhed, rumteknologi og beredskab.
Hvad kendetegner en forsvarsklynge?
Det særlige ved en forsvarsklynge er samspillet mellem industri, forskning og offentlige institutioner. En virksomhed, der udvikler sensorer eller droner, kan for eksempel ligge tæt på et universitet med ekspertise i kunstig intelligens og på myndigheder, der arbejder med sikkerhed og indkøb. Det gør det lettere at teste ideer, dele viden og finde underleverandører eller medarbejdere med de rette kvalifikationer.
Forsvarsklynger omfatter ofte både store etablerede virksomheder og mindre specialiserede selskaber. Mange arbejder også med såkaldte dual use-teknologier, altså løsninger der kan bruges både civilt og militært. Det kan være satellitdata, kommunikationssystemer, overvågning, cyberforsvar eller avancerede materialer.
Hvorfor er forsvarsklynger vigtige?
I Norden ses forsvar og sikkerhed i stigende grad som et bredt felt, der også omfatter civil sikkerhed, kritisk infrastruktur, Arktis, klima og digitale trusler. Derfor spiller forsvarsklynger en vigtig rolle i at samle viden på tværs af sektorer. Konferencer og netværk i de nordiske lande bruges ofte til at forbinde forsvarsstabe, politikere, forskere og virksomheder, så nye løsninger kan udvikles hurtigere.
For lokalsamfund kan en forsvarsklynge skabe arbejdspladser og tiltrække investeringer. For stater kan den styrke forsyningssikkerhed, teknologisk uafhængighed og beredskab. Begrebet er især relevant i aktuelle nyheder, fordi Europas sikkerhedssituation har øget fokus på forsvarsindustri, innovation og nordisk samarbejde.