Havis er is, der dannes på havets overflade, når temperaturen bliver så lav, at saltvand fryser. Den findes især i Arktis og omkring Antarktis, hvor den vokser om vinteren og smelter tilbage om sommeren. Havis adskiller sig fra isbjerge og indlandsis, fordi den flyder direkte på havet og typisk er tyndere og mere dynamisk.
Hvordan havis dannes og ændrer sig
Når havvand fryser, bliver en del af saltet presset ud af isen. Det betyder, at havis ikke er helt det samme som frossent ferskvand. Isen kan være alt fra ny, tynd is til tykke flager, der har overlevet flere sæsoner. Vind, havstrømme og temperaturer får havisen til hele tiden at bevæge sig, bryde op og fryse sammen igen.
I polarområderne fungerer havis som et slags låg på havet. Den lyse overflade reflekterer en stor del af solens stråler tilbage i atmosfæren. Når havisen mindskes, blotlægges mørkere havvand, som optager mere varme. Det kan forstærke opvarmningen yderligere. Derfor er havis et centralt begreb i klimaforskningen.
Betydning for dyr, mennesker og klima
Havis er levested og jagtområde for en række arter, blandt andet isbjørne, sæler og små alger, der lever i og under isen. Samtidig påvirker den fiskeri, skibsfart og levevilkår for mennesker i arktiske samfund. Mindre havis kan give lettere adgang til sejlruter, men det kan også skabe større usikkerhed for lokalsamfund og økosystemer.
Forskere følger havis nøje med satellitter og målinger, fordi ændringer i dens udbredelse og tykkelse siger meget om, hvordan klimaet udvikler sig. I den aktuelle nyhedsdækning er havis vigtig, fordi den både er et tydeligt tegn på global opvarmning og en faktor, der påvirker natur, geopolitik og vejrsystemer langt uden for polarområderne.