Ikonografi er studiet af billeder, motiver og symboler, og af hvordan de skaber mening. Begrebet bruges især i kunsthistorie, hvor man undersøger, hvad et billede forestiller, og hvilke kulturelle, religiøse eller politiske betydninger det rummer. Ikonografi handler altså ikke kun om, hvordan noget ser ud, men om hvad det betyder, og hvorfor bestemte tegn går igen.
Hvad ikonografi dækker over
I praksis ser ikonografisk analyse på de elementer, der hjælper os med at aflæse et billede. Det kan være personer, genstande, farver, gestus eller komposition. I religiøs kunst kan en glorie for eksempel signalere hellighed, mens en due ofte forbindes med fred eller Helligånden. I politiske sammenhænge kan flag, logoer og bestemte farver fungere som ikonografiske tegn, der hurtigt vækker bestemte associationer.
Ikonografi kan både betyde selve studiet af symboler og det samlede billedsprog, der knytter sig til et emne eller en gruppe. Man kan derfor tale om kristen ikonografi, kongelig ikonografi eller moderne populærkulturel ikonografi. Pointen er, at billeder sjældent er neutrale. De bygger ofte på fælles koder, som publikum forventes at kende.
Hvordan begrebet bruges
Når kunsthistorikere arbejder med ikonografi, prøver de at identificere og fortolke et billedes indhold. Det gælder ikke kun klassiske malerier, men også fotografi, film, reklamer og sociale medier. En superhelts kappe, en protestbevægelses symbol eller en statsleders nøje iscenesatte portræt kan alle analyseres ikonografisk.
Det gør begrebet nyttigt langt ud over museer og kunstbøger. Ikonografi hjælper os med at forstå, hvordan billeder påvirker vores opfattelse af magt, identitet og historie. I en tid, hvor visuel kommunikation fylder stadig mere i nyheder, politik og digitale medier, er ikonografi vigtig, fordi den giver redskaber til at læse billeder kritisk og se de budskaber, der ligger bag dem.