Iltmangel er en tilstand, hvor der ikke er nok ilt til stede til at opretholde normal funktion i kroppen eller i et lukket miljø. I praksis bruges ordet både om for lidt ilt i blod og væv og om omgivelser, hvor luften indeholder for lidt ilt til at være sikker at indånde. Tilstanden kan udvikle sig hurtigt og er farlig, fordi kroppens organer, især hjernen og hjertet, er afhængige af en stabil iltforsyning.
Hvad betyder iltmangel?
Når kroppen mangler ilt, kan cellerne ikke producere energi normalt. Det kan give symptomer som åndenød, hurtig vejrtrækning, forvirring, uro, blålige læber eller fingre og i alvorlige tilfælde bevidstløshed. Iltmangel kan skyldes sygdomme i lungerne, for eksempel lungebetændelse eller andre alvorlige lungelidelser, men også skader, forgiftning eller problemer med blodets evne til at transportere ilt.
Begrebet bruges også om farlige omgivelser. I lukkede rum, tanke, skibe, brønde eller andre steder med dårlig ventilation kan iltniveauet falde, så mennesker risikerer at besvime uden varsel. Det er en kendt risiko i industrien, ved brand og i ulykker, hvor røg eller gasser fortrænger ilten i luften.
Årsager, behandling og betydning
Behandlingen afhænger af årsagen. Nogle har brug for ekstra ilt, mens andre skal have fri luftvej, behandling for en lungesygdom eller hurtig redning fra et farligt miljø. Derfor er iltmangel ikke en sygdom i sig selv, men et alvorligt tegn på, at noget i kroppen eller omgivelserne er galt.
I hverdagen forbindes iltmangel ofte med akutte situationer i sundhedsvæsenet, redningsarbejde og arbejdsmiljø. Begrebet er vigtigt i nyhedsstrømmen, fordi det hjælper med at forklare, hvorfor brand, kemiske udslip, arbejdsulykker og alvorlige sygdomsforløb kan blive livstruende på meget kort tid.