Incitamenter er forhold, der får mennesker, virksomheder eller organisationer til at handle på en bestemt måde. I økonomi handler begrebet om, hvordan belønninger, omkostninger og regler påvirker beslutninger. Et incitament kan være økonomisk, som lavere skat eller højere løn, men det kan også være socialt eller praktisk, for eksempel anerkendelse, bøder eller lettere adgang til en service.
Hvordan incitamenter virker
Grundideen er, at mennesker og virksomheder ofte reagerer på de fordele og ulemper, de møder. Hvis det bliver mere attraktivt at gøre noget, stiger sandsynligheden for, at flere gør det. Hvis det bliver dyrere eller mere besværligt, vælger flere det fra. Derfor bruger politikere, arbejdsgivere og myndigheder ofte incitamenter til at påvirke adfærd.
Et klassisk eksempel er afgifter på forurening. Når det koster mere at udlede CO2 eller bruge bestemte ressourcer, får virksomheder et incitament til at investere i renere løsninger. Omvendt kan tilskud til grøn teknologi gøre det mere interessant at udvikle og købe den. På arbejdsmarkedet kan bonusordninger motivere ansatte til at yde mere, men de kan også føre til kortsigtede beslutninger, hvis målene er snævert sat.
Positive og negative incitamenter
Incitamenter kan være positive, som tilskud, rabatter eller præmier, eller negative, som bøder, skatter og sanktioner. Begge typer bruges i samfundsøkonomien. En pantordning giver forbrugere et positivt incitament til at aflevere flasker, mens parkeringsbøder er et negativt incitament til at overtræde reglerne.
Det afgørende er, om incitamentet faktisk virker efter hensigten. Dårligt designede incitamenter kan skabe utilsigtede konsekvenser, hvis mennesker finder smuthuller eller ændrer adfærd på uventede måder. Derfor er incitamenter et centralt begreb i debatter om klima, velfærd, arbejdsmarked og skat. Det betyder noget i aktuelle nyheder, fordi mange politiske løsninger i praksis bygger på at ændre netop de incitamenter, borgere og virksomheder møder.