En inert gas er en gas, der kun i meget begrænset grad reagerer kemisk med andre stoffer. Derfor bruges den ofte, når man vil skabe et stabilt og sikkert miljø, hvor brand, oxidation eller andre uønskede reaktioner skal undgås. Begrebet bruges både om ædelgasser som argon og helium og i praksis også om gasser som nitrogen og kuldioxid, når de anvendes til at fortrænge ilt.
Hvad betyder inert?
Når en gas kaldes inert, betyder det, at den er kemisk passiv under normale forhold. Den indgår ikke let i nye forbindelser og påvirker derfor ikke omgivelserne på samme måde som mere reaktive gasser. Det er nyttigt i industrien, laboratorier og tekniske anlæg, hvor selv små kemiske reaktioner kan skade materialer, forringe kvaliteten eller øge risikoen for brand.
Et kendt eksempel er nitrogen, som ofte bruges til at sænke iltniveauet i tanke, produktionsanlæg og andre lukkede rum. Når der er mindre ilt til stede, bliver det sværere for en brand at opstå eller sprede sig. Denne proces kaldes ofte inertisering. I nogle sammenhænge anvendes også argon eller kuldioxid, afhængigt af formålet og de tekniske krav.