En kalenderdagsfrist er en tidsfrist, der beregnes i kalenderdage. Det betyder, at alle dage tæller med, også lørdage, søndage og helligdage. Når en myndighed, virksomhed eller domstol angiver en frist i kalenderdage, kan man altså ikke springe weekender over, sådan som man ofte gør ved frister opgjort i arbejdsdage.
Hvad betyder det i praksis?
Forskellen mellem kalenderdage og arbejdsdage er vigtig, fordi den kan afgøre, hvornår en frist udløber. Hvis man for eksempel får besked om at svare inden for 10 kalenderdage, tælles der frem dag for dag i den almindelige kalender fra det relevante starttidspunkt. Det gør fristen kortere i praksis end en frist på 10 arbejdsdage, fordi weekender og helligdage også indgår.
Derfor opstår der ofte misforståelser
Mange forveksler kalenderdage med hverdage eller bankdage. Det kan føre til for sent indsendte svar eller overskredne klager. I nogle regler findes der særlige bestemmelser om, hvad der sker, hvis fristen udløber på en dag, hvor kontoret er lukket, men det afhænger af den konkrete lov eller aftale.
Netop derfor er begrebet vigtigt i aktuelle nyheder om jura, forbrugerrettigheder, offentlig forvaltning og arbejdsmarked. Når medier omtaler nye regler eller frister, har det stor betydning for borgeres og virksomheders rettigheder, om en frist tælles i kalenderdage eller arbejdsdage.