Et kerneprogram er et lands samlede indsats for at udvikle og bruge nuklear teknologi. Det kan omfatte forskning, uddannelse, opbygning af anlæg, produktion af brændsel og håndtering af radioaktivt materiale. Ordet bruges ofte om statslige programmer, fordi atomteknologi er tæt knyttet til sikkerhed, lovgivning og international kontrol.
Hvad dækker et kerneprogram over?
Samtidig bliver begrebet ofte brugt i udenrigs- og sikkerhedspolitik, fordi den samme viden og teknologi i nogle tilfælde kan bruges både civilt og militært. Netop derfor bliver kerneprogrammer fulgt tæt af internationale organisationer som Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, der fører tilsyn med, om lande overholder aftaler om ikke-spredning af atomvåben.
Derfor er kerneprogrammer politisk følsomme
Et kerneprogram er sjældent kun et teknisk projekt. Det kan også være et symbol på national selvstændighed, energisikkerhed og teknologisk styrke. For et land uden store egne energikilder kan atomkraft fremstå som en måde at sikre stabil strømproduktion. For andre vækker et kerneprogram mistanke, hvis der mangler åbenhed om formål, anlæg eller adgang for internationale inspektører.
Debatten handler derfor både om energi, klima, sikkerhed og diplomati. Når et lands kerneprogram nævnes i nyhederne, drejer det sig ofte om balancen mellem retten til civil atomteknologi og frygten for militær oprustning.