Klimamål er politisk fastsatte mål for, hvor meget udledningen af drivhusgasser skal nedbringes over en bestemt periode. De bruges af lande, EU og internationale organisationer til at styre indsatsen mod global opvarmning. Målenes formål er at gøre klimapolitikken konkret, så regeringer, virksomheder og borgere ved, hvilken retning samfundet skal bevæge sig i.
Hvad dækker klimamål over?
I EU spiller klimamål en central rolle i lovgivning om energi, transport, landbrug og industri. Et mål for 2030 kan for eksempel sætte retningen for hurtige reduktioner på kort sigt, mens et mål for 2050 peger mod et samfund med meget lave eller netto nul udledninger. Klimamål er derfor ikke kun symboler, men pejlemærker for konkrete politiske beslutninger.
Hvordan bruges de i praksis?
Når et land vedtager klimamål, følger der ofte planer, delmål og regler med. Det kan være krav til renere energi, lavere udledning fra biler, renovering af bygninger eller støtte til grøn teknologi. Klimamål bruges også til at måle, om et land er på rette vej, og om regeringer lever op til deres løfter.
Debatten om klimamål handler ikke kun om ambition, men også om gennemførelse. Nogle mål er juridisk bindende, mens andre er politiske hensigtserklæringer. Derfor er det vigtigt at se på både selve målet og de tiltag, der skal gøre det realistisk.