Klimarisiko er en vurdering af, hvilke skader og tab klimaændringer kan medføre for mennesker, virksomheder, natur og samfund. Begrebet dækker både de direkte følger af et varmere klima, som kraftigere regn, tørke, hedebølger og storme, og de indirekte følger, der opstår, når økonomi, politik og teknologi ændrer sig som reaktion på klimakrisen.
Hvad dækker klimarisiko over?
Klimarisiko handler typisk om samspillet mellem fare, eksponering og sårbarhed. En skybrudshændelse er for eksempel ikke i sig selv hele risikoen. Risikoen afhænger også af, om mennesker, boliger, veje eller marker ligger udsat, og hvor robuste de er over for skader. Derfor kan samme vejrhændelse få meget forskellige konsekvenser fra sted til sted.
Man skelner ofte mellem fysisk klimarisiko og overgangsrisiko. Fysisk klimarisiko omfatter skader fra blandt andet oversvømmelser, skovbrande, tørke og stigende havniveau. Overgangsrisiko opstår, når samfundet bevæger sig mod en grønnere økonomi. Det kan påvirke virksomheder gennem nye regler, ændrede forbrugerkrav, teknologiske skift eller investeringer, der mister værdi.
Hvorfor er klimarisiko vigtig?
Klimarisiko bruges i dag af kommuner, landbrug, banker, forsikringsselskaber og myndigheder. En kommune kan bruge analyserne til at planlægge kloakker og kystsikring. En landmand kan vurdere risikoen for tørke eller erosion. Banker og centralbanker ser på, hvordan klimarelaterede tab kan påvirke lån, ejendomme og den finansielle stabilitet.
Begrebet er vigtigt, fordi det gør klimaændringer mere konkrete. Det handler ikke kun om temperaturer, men om konsekvenser for høstudbytter, boliger, infrastruktur, sundhed og offentlige budgetter. I den aktuelle nyhedsdækning spiller klimarisiko en central rolle, fordi den forbinder klimavidenskab med politiske beslutninger, beredskab og økonomisk planlægning.