En klimaundersøgelse er en videnskabelig analyse af klimaets tilstand og udvikling over længere tid. I modsætning til vejret, som beskriver forholdene her og nu, handler klima om mønstre og gennemsnit over årtier. En klimaundersøgelse bygger derfor på systematiske målinger af blandt andet temperatur, nedbør, vind, havniveau og atmosfærens indhold af drivhusgasser.
Hvad undersøger man?
Formålet med en klimaundersøgelse er at forstå, hvordan klimaet ændrer sig, hvorfor ændringerne sker, og hvilke konsekvenser de kan få. Forskere sammenligner ofte nutidige målinger med historiske data for at se, om der er tale om naturlige udsving eller mere varige klimaforandringer. De bruger også klimamodeller til at vurdere, hvordan udviklingen kan se ud i fremtiden under forskellige forudsætninger.
Undersøgelserne kan være globale, regionale eller lokale. En global klimaundersøgelse kan for eksempel se på opvarmning af atmosfæren og verdenshavene. En lokal undersøgelse kan handle om ændringer i nedbør, tørke eller risiko for oversvømmelser i et bestemt område. På den måde bliver klimaundersøgelser et vigtigt redskab for både forskere, myndigheder og virksomheder.
Hvordan bruges resultaterne?
Resultaterne fra klimaundersøgelser bruges til at planlægge klimatilpasning og klimapolitik. Hvis en undersøgelse viser stigende risiko for kraftig regn, kan kommuner bruge den viden til at forbedre kloakker, beskytte bygninger og planlægge byudvikling bedre. I landbruget kan klimaundersøgelser hjælpe med at vurdere, hvilke afgrøder der bliver mere robuste i et ændret klima.
Klimaundersøgelser spiller også en central rolle i den offentlige debat, fordi de giver et fagligt grundlag for beslutninger om energi, natur, sundhed og infrastruktur. Derfor er begrebet vigtigt i aktuelle nyheder, hvor klimaforandringer og tilpasning fylder stadig mere i politik og samfund.